fbpx

Er det fair og forsvarligt at gennemføre OL til sommer?

Related Articles: IOC holder fast – OL til sommer
Inkluder i Newsletter: Ja

Kommentar: Det helt store spørgsmål lige nu i sportens verden er om OL2020 bliver gennemført. Eller skal OL udskydes til 2021?

Den 24. juli 2020 er der planlagt åbningsceremoni i Tokyo. Det er kun én måned efter at EM i fodbold skulle have været afviklet. Verdens største sangfestial Eurovision Song Contest er ligesom stort set alle store internationale og nationale idrætsarrangementer, holdturneringer m.v. indtil udgangen af juni blevet aflyst.

Alle venter lige nu på hvordan det vil gå med Wimbledon, Tour de France og OL?

Afgørelsen vedr. OL må komme indenfor få uger, længere kan det ikke vente, hverken af hensyn til arrangøren i Tokyo, eller idrætsudøverne over hele verden.

For tidligt til drastiske beslutninger
IOC’s melding lige nu er, at det er for tidligt at træffe drastiske beslutninger. Alle holder nu vejret og afventer med spænding IOC’s udmelding om OL. Der er nedsat en task-force gruppe med deltagelse af repræsentanter fra IOC, WHO, Tokyo2020, Tokyos bystyre og de japanske myndigheder, som overvåger situationen dagligt.

Pandemien er endnu ikke overstået i oprindelseslandet Kina, hvor den har floreret siden november, dvs. i snart fire måneder. Og på nuværende tidspunkt er der kun fire måneder til OL åbningsceremonien!

Coronavirus smittespredningen er fortsat dramatisk i det meste af verden, og er i mange lande stadig i en initial fase. Vi har slet ikke set det værste i de fleste lande, og det skønnes nu i USA, at det kan forløbe måske helt til august. Samme kan meget vel være tilfældet i Afrika og Sydamerika. Kort og godt, ingen aner rigtig hvor længe denne virus vil være aktiv.

Dyrt for arrangøren i Tokyo, uanset hvad
Udskydelse af OL er en dramatisk beslutning for arrangøren i Tokyo. De økonomiske konsekvenser ved en udsættelse vil koste milliarder, omvendt kan antal tilskuere blive dramatisk reduceret ved gennemførelse af OL, selvom pandemien er ved at være overstået.

Vil IOC’s milliard store topsponsorer og TV-samarbejdspartnere acceptere et muligt risikoscenarie i forbindelse med OL?

Vil det overhovedet være forsvarligt at gennemføre OL med 10.000 idrætsudøvere, 5000 ledere/trænere, 5000 frivillige, 15.000 journalister og hundrede tusinder tilskuere, som alle kommer tilrejsende fra alle verdenshjørner?

Hvis der kommer nogen personer til OL som fortsat bærer Coronasmitten, vil der så være en risiko for en ’second wave’, så Pandemien kommer til at blusse op igen, med nye uoverskuelige konsekvenserne for verdens befolkning og den globale økonomi?

Er det fair for idrætsudøverne?
DIF’s. direktør siger blandt andet om situationen: 'I Danmark må vi arbejde videre, så godt vi kan. Men det siger sig selv, at vi og atleterne står i en situation, som er meget vanskelig at håndtere. Kvalifikationsstævner er stort set lukket ned over hele verden, vores atleter kan ikke rejse ud af landet, og rigtig mange af dem har end ikke mulighed for at træne.'

Den olympiske komite i Spanien, som lige nu er et af de hårdest ramte lande i Europa efter Italien, opfordrer allerede nu IOC til at træffe beslutning om udskydelse af OL til 2021, idet Spanien er lukket ned inkl. udgangsforbud og idrætsudøverne dermed absolut ikke har nogen mulighed har for at træne, modsat f.eks. England, som i hvert fald endnu ikke har indført så hårde restriktioner.

Idrætsudøverne i store dele af verden vil dermed få meget ulige betingelser for at træne, og fair konkurrence er noget af det alle lande og idrætsudøvere sætter højt, ikke mindst i forbindelse med OL.

Mange lande har lukket indendørs idrætsfaciliteter, træningscentre m.v., der er indført udgangsforbund samt rejseforbud, og utrolig mange idrætsudøvere er afhængig af at kunne rejse til træningsophold og konkurrencer for at kunne forberede sig optimalt.

For de fleste eliteidrætsudøverne er OL den vigtigste konkurrence i en 4-års periode og i deres liv, og de har personligt investeret det meste af sin tid på træningsforberedelse og udtagelser, ligesom de har haft store afsavn på andre områder i deres liv.

Alle ønsker selvfølgelig at OL finder sted til sommer, men kan det gøres på en sikker og fair måde?

Vil det ikke være mere sportsligt forsvarligt at udsætte OL til 2021, og dermed give idrætsudøvere fra hele verden lige muligheder for at forberede sig på OL-deltagelsen?




Seneste nyheder

Endnu mere hæder til det Maritimt Center

Barselsvikaren - nu med fast job

KDY Sharks på podiet i Portugal






Kort nyt

Endnu mere hæder til det Maritimt Center

★ Artikel

★ Er CE-mærkning din garanti for sikkerhed?

SailGP

Barselsvikaren - nu med fast job

Kort nyt

KDY Sharks på podiet i Portugal

Kort nyt

Museet for Søfart står til at miste millioner af kroner

Kort nyt

Træk en kajak i automaten på Rørvig Havn

Kort nyt

Sejlsportens store succes: Kvinderne stormer frem

Kapsejlads

Rindom topper verdensranglisten





Udvalgte artikler *