fbpx

IOC holder fast – OL til sommer

Related Articles: Stort dansk hold til OL-generalprøve i Tokyo , Færre sejlere til OL i Tokyo, Medal race Laser Radial - ikke god reklame for OL 2020!
Inkluder i Newsletter: Ja

Mens hele verden lukker ned holder den Internationale Olympiske Komité (IOC) fast. OL i Tokyo skal afholdes til sommer. Det er meldingen efter et møde tirsdag.

Budskabet kommer, kort efter at UEFA i går valgte at udskyde EM i fodbold, fra 2020 til 2021, som følge af spredningen af Covid-19 virusset i Europa, og her til morgen er der også truffet beslutning om at aflyse A-VM i Ishockey. Formel 1 har droppet deres løb i Asien, og vi kunne blive ved. DIF bakker op om aflysningen af EM i fodbold.

I en pressemeddelelse udtaler formand for DIF Niels Nygaard, 'set i lyset af den seneste tids udvikling med smittespredning af corona, så er det den rigtige beslutning, som UEFA i dag (tirsdag, red.) har truffet med at udskyde EM i fodbold. Idrætten har også et ansvar for at mindske smittespredning, og det kræver store beslutninger at tage det ansvar på sig. UEFA har i dag vist, at der er vigtigere ting i verden end fodbold. Det bakker vi fuldt op om i DIF,'.

Der er ingen meldinger fremme om hvorvidt DIF bakker op om IOC og deres beslutning om at gennemføre OL, med start, kort tid efter EM skulle være overstået.

Ingen test
Når smittetallet i Japan er lavt, hænger det ganske enkelt sammen med at landet ikke tester! Verdens tredjestørste økonomi var på vippen til en recession – nu truer epidemien med at gøre ondt værre, og ikke mindst trække tæppet væk under OL, det skriver Finans onsdag.

IOC oplyser endvidere, at der fortsat er fire måneder til, at OL i Tokyo går i gang, og at der på nuværende tidspunkt ikke er grund til at træffe drastiske beslutninger.

Så OL skal altså efter planen gå i gang i Japans hovedstad 24. juli med afslutningsceremoni 9. August, men det er lige værd at bemærke, at næstformanden for Japans Olympiske Komité, Kozo Tashima, er blevet smittet med coronavirus.