Ny Class Mini 5.80 ser dagens lys

Der er bud efter de rigtig eventyrlystne, når Don McIntyre inviterer til Mini Globe Race i 2024 – i hjemmebyggede 5,8 m lange/korte krydsfinerbåde.

Franskmændene er for alvor ved at miste deres position som de mest vanvittige, når det kommer til organisering af og deltagelse i havkapsejladser. Senest genoplivede McIntyre Adventure sejladsen Golden Globe Race, der er en dogmeudgave af jorden rundt solo. Den sejles i langkølede både designet i 1970’erne og 1980’erne, som udrustede med de samme hjælpemidler man havde til rådighed dengang – altså ingen elektronik overhovedet, men kun papirsøkort og sekstant. Det var i 2018. Der er planlagt en fuld besætning-udgave at samme sejlads, Golden Ocean Race, i 2023 – begge sejladser er udsolgt.

Der sker noget småt
Nu har McIntyre Adventure kastet sig ind i skabelsen af en ny one design klasse med en tilhørende jordomsejling som hovedevent – den kommer til at hedde Mini Globe Race 2024.
Den officielle præsentation af båd og projekt finder sted den 14. marts på HISWA Amsterdam Boat show kl. 13.30. Projektet har den befriende uhøjtidelige ”tag line” Something Small is happening.

Her hvad vi ved
Der er tale om en polsk designet selvbyggerbåd på 5.8 m. Prisen for tegningerne er opgivet til 300 dollars. Angiveligt skulle det være muligt for alle at bygge båden som et gør-det-selv-projekt på nogle få måneder. Masten kan adskilles og køl og ror kan fjernes på en enkel måde. Dermed kan det hele kan shippes i en 20 fod container fra event til event rundt på kloden. Den kan naturligvis også trailes, hvilket passer fint med et andet slogan fra den foreløbige hjemmeside, hvor der står: ”Build your own MINI and race around the World, or the bay!”

Don McIntyre tager Transat’en
Skrog nummer 1 forventes på vandet til juni. Den bliver bygget i Polen og er til Don McIntyre himself, som har planlagt at deltage i den første Solo 5.80 Transat, der starter fra Portugal i november 2021.
Følg med på www.classmini580.com, der for alvor går live den 14 marts.

Specifikationer:
LOA 5.80 m
LWL 5.70 m
Bredde 2.27 m
Dybdegang 1.40 m
Vægt 700 kg
Kølvægt 220 kg
Skrogtykkelse 20 mm og 10 mm krydsfiner
Dæk 8 mm krydsfiner
Dobbeltror

mini drawing



Seneste nyheder

Vand ovenfra kan ødelægge en båd

I isolation på Martinique

Kommer der vind i sejlene, igen?






Sailing World News

Facts about 12 mR Worlds

RIP Lowell North

Yacht Racing Forum: Unprecedented turnout





Produktnyt

X-Yachts skal til at bygge motorbåde

Elmotoren er blevet voksen