fbpx

'Veteraner' i top-10 over Atlanten

Related Articles: Dansk robåd med kurs mod Caribien, Talisker Whisky Atlantic Challenge Tværs over Atlanterhavet i en robåd
Inkluder i Newsletter: Ja

Danske Team Row for Veterans skubbede båden fra kajen på La Gomera den 10. december 2019. I lørdags kunne de så tage de sidste seje åretag ind i havnen på Antigua, der ligger i de Små Antiller ved Caribien, efter at have krydset Atlanterhavet på 37 dage 11 timer og 32 minutter. Det er den bedste placering for et dansk hold i Talisker Whisky Atlantic Challenge nogensinde.

Klapsalverne, de opmuntrende tilråb og de funklende røde lysblus, som Lasse Wulff Hansen, Michael Lynge, Mikkel Schmidt og Anders Nørregaard fra Team Row for Veterans triumferende kunne løfte over hovedet søndag formiddag, stod unægtelig i skarp kontrast til de hårde og ensformige uger, de har gennemlevet på deres 5000 kilometer lange tur over Atlanterhavet. Søndag kom de i mål som ottende hold ud af de 35, der i december stævnede ud fra La Gomera ved De Kanariske Øer. Og det er den bedste placering noget dansk hold har præsteret i Talisker Whisky Atlantic Challenge, der også er kendt som verdens hårdeste rokonkurrence.

Voldsomme vejrforhold
Netop i denne udgave af, har deltagerne oplevet exceptionelt hårde vejrforhold med bølger på op til 15 meter og mange kæntringer. Det satte også sit præg på de fire mænds syn på den lange rotur, da de for første gang i over en måned satte deres ben på fast jord igen.

”Det har været en fantastisk oplevelse, og lige nu er vi bare glade. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at den sidste tid mest af alt har handlet om at komme hjem til vores familier,” lød det fra Anders Nørregaard efter den veloverståede tur.

Drømmen om at nå familie og venner, mens solen var oppe den 19. januar, gjorde blandt andet, at Lasse Hansen, som også deltog i Talisker Whisky Atlantic Challenge sidste år, roede 12 sammenhængende timer på den sidste dag mod målstregen.

Unik præstation
Der er markant flere mennesker, der har besteget Mount Everest, end der er mennesker, der har krydset Atlanterhavet i robåd, så det fortæller lidt om præstationen. Og der er da også kun rosende ord at hente fra Natalia Montigny, der som Head of Global Marketing for Talisker har arbejdet indgående med planlægningen af konkurrencen og de forskellige deltagende hold.

”Det er med lige dele begejstring og stor fascination, vi byder Row for Veterans velkommen til Antigua i dette års Talisker Whisky Atlantic Challenge. Det, de har præsteret ved at komme i mål som nummer otte i år, er intet mindre end en utrolig præstation. Man skal have en del vildskab i sig for at kaste sig ud i det her projekt. Og jeg håber, det vil inspirere andre til at omfavne og udfordre deres egen indre eventyrer og komme i tættere forbindelse med naturen – for det er nemlig en vigtig del af målsætningen bag den her konkurrence,” siger Natalia Montigny.

Fantastisk naturoplevelse
For de fleste er deltagelsen en livsændrende oplevelse, der skaber et ubrydeligt bånd til naturen. Og selvom vejrforholdene har været særdeles hårde dette år, har de fire danskere også haft utrolige naturoplevelser under deres rejse, hvor de har mødt kæmpe havskildpadder, flyvefisk, der slog smut over båden, og store stimer af delfiner på op til 60-80 styks, der fulgte dem i timevis. De stødte også på en gigantisk marlin og roede side om side med kæmpehvaler.

De næste dage og uger vil de resterende både én efter én komme i mål på Antigua, men man forventer, at vi skal helt over i marts, før de sidste enkeltmandsbåde kommer i land. På det tidspunkt vil de have brugt tæt på tre måneder på åbent hav.

Information om Talisker Whisky Atlantic Challenge 2019
Afstand: 5.000 kilometer fra kysten af La Gomera, De Kanariske Øer, over Atlanterhavet til havnen i Antigua. Antal hold: 35 bestående af 103 roere. Kalorier forbrændt: 8.000 om dagen. Roerne taber 20% af deres kropsvægt i løbet af tuen over Atlanterhavet. Talisker Whisky Atlantic Challenge er inspireret af MacAskill-brødrene, der roede fra Eigg til Skye i Skotland for næsten 200 år siden. Her etablerede de Talisker Destilleriet. Ligesom grundlæggernes lange rotur repræsenterer Talisker Whisky Atlantic Challenge eventyr, styrke og karakter og viser, hvad det betyder at være i besiddelse af den vilde ånd og det vilde vovemod, som er hele grundkernen i Taliskers værdier.




Seneste nyheder





Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen

Sejlsportsliga

Sailing Champions League: KAS var få point fra cuttet





Udvalgte artikler *