fbpx

Mini Transat: Tredjeplads til Morten Bogacki

Related Articles: Mini Transat: Med spilerkæntringer mod Martinique, Mini Transat: Nu er det «crash and burn»!, Orkan truer Mini Transat
Inkluder i Newsletter: Ja

Tyske Morten Bogacki beskrives nu som den helt store, glædelige overraskelse i årets Mini Transat. Med meget kort forberedelse, i en lånt båd, sejlede han ind til tredjeplads lørdag aften. Podiepladsen i den hårdeste klasse for prototyper vækker opsigt internationalt. Konkurrencen er benhård, og en topplacering i Mini Transat har kickstartet mange professionelle karrierer i sejlsport.

3.000 sømil åbent hav
14 dage, 5 timer, 26 minutter og 24 sekunder brugte Bogacki på sejladsen fra Las Palmas, Gran Canaria til Le Marin, Martinique. ”Jeg skal bruge lidt tid på at erkende at jeg faktisk har krydset Atlanten alene”, siger han. ”Jeg kiggede bagud, da jeg kom i mål, og tænkte, wow, det var lige 3.000 sømil åbent hav.”

Svær afslutning
Det var ikke kun konkurrenter og publikum som var overrasket over podieplaceringen – det var Bogacki også selv. ”Det overrasker mig at jeg kom ind før Erwan (Le Mene) and Tanguy (Bouroullec)», siger han. Jeg har næsten ikke sejlet i år, og projektperioden var meget kort. Jeg havde nogle tekniske problemer og var usikker på min strategi, men jeg indhentede de andre en efter en. De sidste par døgn var svære, med let vind. Jeg troede konkurrenterne var syd for mig, med mere vind.»

Vinder i prototype-klassen blev som forventet Francois Jambou. Lige så forventet gik sejren i serie-klassen til Ambrogio Beccaria. En stor del af feltet er stadig til søs.









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf





Udvalgte artikler *