fbpx

Fregatten Jylland i julestemning

Related Articles: Fregatten bør bevares, Fregatten Jylland bliver en fuldrigger igen, Julelysene tændes på fregatten Jylland
Inkluder i Newsletter: Ja

Det er 20 år siden der sidst var julelys i riggen på Fregatten Jylland, men nu bliver det igen en realitet, takket være en generøs donation fra Sparekassen Kronjyllands Gavefond.  Ebeltoft Vig vil i vintermånederne blive oplyst af lyskæder i fregatten Jyllands rigning. Lyskæderne sættes op i rigningen – lige fra bovspyd til mesanbom, og vil helt sikkert kunne ses langvejs fra.

'Der har gennem årene været et meget stort ønske i Ebeltoft om at få julebelysningen tilbage på fregatten, som jeg har siden min start som direktør på Fregatten Jylland har hørt fra mange sider', udtaler direktør Karin Buhl Slæggerup. 'Derfor er vi også meget taknemmelige for den flotte donation fra Sparekassen Kronjylland, som har muliggjort at gennemføre projektet' siger Karin Buhl Slæggerup.

Det kræver en del forberedelse at få lyskæderne sat op, da der skal tages højde for vinterens udfordrende vejr, de mange meter tovværk i rigningen og masternes bæreevner.
I slutningen af 1990’erne var fregatten Jylland også oplyst af lyskæder i rigningen, men en stor del af dem blæste ned under orkanen i julen 1999. Derefter blev det besluttet at droppe denne belysning, til stor skuffelse for mange borgere i Ebeltoft og omegn.

Med de nye energiformer har det også været muligt at tænke bæredygtigt omkring løsningen, idet de nye lyskæder har LED-pærer og kan klare langt større vejrmæssige belastninger end tidligere.

Sparekassen Kronjyllands Gavefond har doneret 50.000 kr. til indkøb og opsætning af de nye lyskæder.

'Vintermånederne kan være mørke og triste. Men ved at sætte lys i mørket – som vi gør på dekorationer, adventskranse og mange steder på træer og buske - kan vi gøre den mørke tid smuk og stemningsfuld, og vi kan ikke forestille os bedre mulighed for at skabe stemning i Ebeltoft end ved at sætte lys i Fregattens imponerende rigning. Det bidrager vi gerne til, og jeg glæder mig til at se resultatet' siger afdelingsdirektør Mik Steenfeldt.

Torsdag den 21. november påbegyndes opsætningen af lyskæderne i fregattens master. Lørdag den 23. november ca. kl. 15.45 vil lyskæderne blive tændt, når julemanden efter tradition i Ebeltoft sejler ind med julestemning til byen.

pressefoto fregatten jylland

Fra venstre filialdirektør Mik Steenfeldt, Sparekassen Kronjylland, direktør Karin Buhl Slæggerup, Fregatten Jylland og formand for Fregatten Jylland Tommy Bøgehøj.








★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf

Kapsejlads

J/70 Easter Camp i K.A.S.: Rekorddeltagelse og fokus på VM

Kort nyt

Uventet gave til sejl- og motorbådsklub





Udvalgte artikler *