fbpx

MiniTransat: Status efter første etape

Related Articles: Mini Transat: Nu er det «crash and burn»!, MiniTransat starter lørdag: ”Det bliver ingen picnic...”, Orkan truer Mini Transat
Inkluder i Newsletter: Ja

Sejlerne har ankommet Las Palmas i en lind strøm de seneste dage, i kølvandet på etapevinderen Axel Tréhin (Project Rescue Ocean). Tréhin krydsede mållinjen i mandags, efter at have brugt 8 dage, 17 timer og 58 minutter på at sejle de knapt 1.400 sømil fra La Rochelle. Dermed har han holdt en gennemsnitshastighed på 6,37 knob. De sidste timer blev en tæt kamp mellem de tre første i klassen for prototyper – de næste to deltagere var henholdsvis seks og 26 minutter bagud. Nummer tre, Tanguy Bouroullec, sejler i en af feltets to foilende både. Den anden foilende Mini, sejlet af Raphael Lutard, blev i øvrigt nummer otte. Forholdene har ikke været så gunstige for den type både.

minitransat 16.10

Axel Tréhin tog etapesejren – kun seks minutter før nummer to.

Matchrace mod mål
Vinderen i klassen for serieproducerede både var hellere ikke langt efter – Ambrogio Beccaria kom ind kun et par timer efter vinderen i proto-klassen. Etapen har været en ret alsidig udfordring rent vejrmæssigt, med vind fra alle vinkler og i alle vindstyrker – dog har sejlerne heldigvis været sparet for det helt vilde vejr, som hurtig kan opstå på den her årstid, specielt i Biscaya og rundt om Finisterre, Spaniens nordvestlige hjørne.

Agterspejlet revet af
Det er formentlig hovedårsagen til at 84 af de 87 startende stadig er med. En håndfuld både sejler stadig – feltet har strukket sig meget ud, og nogle deltagere har været i ”pitstop” for at reparere skader. To både har fået agterspejlet revet af, efter at rorene ramte noget i vandet. Den ene sank.

Kvinder med i kampen
Mini Transat har været sejlet hvert andet år siden 1977, og tiltrækker sejlere med vidt forskellige profiler. I år er den yngste 18 år gammel, og den ældste 64. Tendensen til at kun franskmænd sejler den her type sejlads er også i færd med at ændre sig: 24 deltagere kommer fra andre lande, og 13 nationaliteter er repræsenteret. Der er otte kvinder med, og flere af dem er med i toppen. Resultatlisten efter første etape viser at Marie Gendron blev nummer fire i proto-klassen. En anden, Amelie Grassi, blev nummer fem i serie-klassen.

Anden og sidste etape går tværs over Atlanten (til Martinique) og starter efter planen 2. november.