fbpx

Trænerlegende til Oure Sejlklub

Inkluder i Newsletter: Ja

Et åben og gratis tilbud for alle ungdomssejlere, lokalt og nationalt - hvor blandt andre Finnjollesejler André Højen og Dansk Sejlunions Jan Christiansen har lært fra sig, bliver nu toppet med trænerlegenden Dayne Sharp, som du kan møde de næste tre uger i Oure Sejlklub, Lundeborg. 

Certificeret sportsklub
I foråret blev Oure efterskole, Oure Højskole og Oure Kostgymnasiet certificeret som sportsklub under Dansk Sejlunion, som den første skole i Danmark. Det har blandt andet ført til et nyt tiltag på Lundeborg havn, som hedder Åben Sejlklub, hvor der tilbydes ekstra træning til de unge sejlere, som ønsker mere tid på vandet. Flere kompetente trænere og sejlere har været inde over projektet, blandt andet Finn jollesejleren André Højen Christiansen, som selv sejler mod en plads til OL Tokyo2020.

I de seneste to uger har Dansk Sejlunions talentudvikler, Jan Christiansen været head coach, og om projektet Åben Sejlklub udtaler Jan: 'Oure åben sejlklub er en god mulighed for at skabe et træningsmiljø for unge sejlere udenfor byer som København og Aarhus.' 

Tre uger med legende

De næste tre uger, frem til uge 42, bliver det den erfarne træner Dayne Sharp som blandt andet har været olympisk træner for de Finske og Svenske Finnjolle sejlere og national træner for Australien. Underviser på Oure Kostgymnasium og ansvarlig for Oures åben sejlklub, Johan Søgaard Hoff siger om Dayne: 'At vi kan tiltrække en træner som Dayne med så internanal stor erfaring og så sejladsmæssig tung ballast er virkelig vigtigt for projektet, da det også siger noget om de visioner vi har for Sejl på Skolerne i Oure, som sportsklub i samarbejde med Dansk Sejlunion'. 

OureSejlklub er et åbent og gratis tilbud for alle ungdomssejlere, lokalt og nationalt. Til meld dig via linket her: OureSejlklub