Job på en af Danmarks smukkest beliggende lystbådehavne?

Snaptun Havn leder efter den rette afløser til at forpagte havnens café

Efter to hektiske år giver Laila og John Karstens depechen videre, og med et halvt år til den nye sæson starter, får den nye forpagter optimale muligheder for selv at sætte sit præg på havnens hjerte.

Det er selvfølgelig en erfaren forpagter med solid viden om cafe-drift, Snaptun Lystbådehavn efterspørger. Men det handler også om lysten til at være det helt naturlige og centrale omdrejningspunkt for livet i en af Danmarks smukkest beliggende lystbådehavne, når havnen i det østjyske nu går ud med prospektet for havnens café-drift i de kommende år.

'Det har været vigtigt for os, at de nye folk der skal drive café her, kan lide sejlermiljøet og kan finde ud af at tackle sejlerfolkets finurligheder med et smil og en hurtig snak. At de trives i en lille havn og en lille by. Til gengæld kan vi så tilbyde et fantastisk lokalsamfund, halvøens perle som man siger, med 170 efterskoleelever praktisk taget i baghaven, et stort sommerhusområde i oplandet og færgeruter til to af de mest attraktive øer i det danske ø-hav, Endelave og Hjarnø', som næstformand for Snaptun Sejlklub, Tue S. Andersen, siger det.

Sejlklubben er på udkig efter den helt rette person, der vil kunne rumme kombinationen af det traditionelle hverv som havnefogede og cafe-lejer, når de op mod 1500 sejlere, der hvert år lægger til kaj i Snaptun, skal serviceres henover sæsonen.

'Nu har vi haft en fin sommer, men vejret gør det ikke alene. Caféen gør forskellen på et havnemiljø med mange besøgende sejlere. Uden en café mangler de et sted, der kan være centrum for den del af sejlerlivet, der foregår på land, når de er her', siger Tue S. Andersen, og tilføjer: 'Faktisk udgør sejlerne jo kun en trediedel af de besøgende. Der er jo også alle de lokale, og de der kommer fra oplandet for at få en is på kajen og for at indsnuse atmosfæren og duften af saltvand'.

Snaptun Lystbådehavn er et klassisk mål for mange sejlere på deres vej gennem de danske farvande specielt i højsæsonen, og med den tidlige udsendelse af jobopslaget er der lagt op til en god start på næste års sejlersæson.

Har du interesse kontakt da Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

fælles forside snaptun havn 1

Det er selvfølgelig en erfaren forpagter med solid viden om cafe-drift, Snaptun Lystbådehavn, som er en af Danmarks smukkest beliggende lystbådehavne, efterspørger. 



Seneste nyheder





Sailing World News

Facts about 12 mR Worlds

RIP Lowell North

Yacht Racing Forum: Unprecedented turnout