fbpx

Donationen falder på et tørt sted

Related Articles: Danboat prisen til frivillig organisation, Dansk Søredningsselskab døber nyt fartøj i Juelsminde, Travle dage for Dansk Søredningsselskab
Inkluder i Newsletter: Ja

Forrige år modtog de DanBoat prisen, da den flydende bådudstilling på afholdt på Ishøj havn, og nu har de seje frivillige fra Dansk Søredningsselskab heldigvis modtaget endnu en donation.

Det er vigtigt at understøtte gode initiativer, mener OK's kredsbestyrelse nemlig, og forleden donerede de 10.000 kroner til Dansk Søredningsselskab. Foreningen modtager pengene med kyshånd, for selvom deres indsats er på vandet, falder pengene et tørt sted. Et godt initiativ, der lyser op og gavner samfundet. Sådan et initiativ er Dansk Søredningsselskab, og det fortjener anerkendelse. Det mener energiselskabet OK's kredsbestyrelse, Kreds Øst, som derfor har valgt at donere 10.000 kroner til Dansk Søredningsselskab.

'Det gavner alle med større sikkerhed til søs, og OK vil gerne være med til at give et skulderklap til sådanne gode initiativer,' udtaler Erik Larsen, næstformand i Kreds Øst.

Falder et tørt sted
Det er især det stærke frivillige engagement, der fik pilen til at pege på Dansk Søredningsselskab. Knap 300 frivillige fordelt på en række lokalafdelinger arbejder for sikkerheden til søs.

Hos foreningen vækker anerkendelsen og donationen stor glæde.

'Det er fantastisk og et kæmpe skulderklap. Det er penge, der går direkte til driften, så vi kan tilbyde forebyggende søredning, før det bliver farligt,' udtaler Kristian Hansen, koordinator hos Dansk Søredningsselskab.

Foreningen assisterer fritidssejlere og andre bådejere ved ikke-livstruende situationer til søs, ligesom de står til rådighed for det officielle redningsberedskab til søs.

'Lige nu arbejder vi på at indkøbe redningsveste til alle vores frivillige. Og der falder pengene et tørt sted. Vi arbejder også på at få nye redningsdragter,' slutter Kristian Hansen.




Seneste nyheder





Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen

Sejlsportsliga

Sailing Champions League: KAS var få point fra cuttet





Udvalgte artikler *