fbpx

Få gode sikkerhedsråd ved foiling-sejlads

Related Articles: Foiling Sådan virker det – og her er mulighederne, Foils er det nye sort, Nacra17: Endnu en foil-ulykke i Olympisk farvand, Nacra17: Foil-ulykke i olympisk farvand
Inkluder i Newsletter: Ja

En artikel af denne karakter burde være låst jf. Bådmagasinets retningslinjer, men I respekt for sikkerheden, og emnes karakter, samt den opmærksomhed som dette her fortjener, så vælger vi at bringe artiklerne låst op, så alle kan læse med.

Efter det i sidste uge kom frem, at flere og flere kommer til skade ved foil-ulykker, så har vi her på redaktionene valgt at se nærmere på udfordringen som den populære sejladsform står over for. Vi viderebringer derfor gode sikkerhedsråd til sejlere, trænere og klubber som kan reducere ulykkeshændelser ved foil-sejlads. Alvorlige ulykker kan svække sejlsportens gode renommé og betyde at sejlsporten bliver mindre attraktiv for ungdommen.

Otte foil-ulykker, som offentligheden har kendskab til, indenfor 20 måneder i den olympiske Nacra 17 klasse er alarmerende - Heldigvis har disse uheld ikke medført, at sejlerne er blevet invalideret, eller endnu værre, og vi må for alvor gøre alt for at det ikke sker!

Alvorlige skader
Størstedelen af ulykkerne sker, når sejlerne rammes af deres egen båd. Uheldene sker, når et besætningsmedlem falder overbord og bliver ramt af roret eller foilen på dette, som begge er knivskarpe for at give mindst mulig vandmodstand. Dermed bliver de også et farligt ”våben” som kan skade sejlerne meget alvorligt. Foilende Nacra 17 katamaraner sejler hurtigt mere end 20 knob (tæt på 49 km) – og GC32 kan komme på i nærheden af 40 knob - og det giver sig selv, at når man rammes af en foil (= en kniv) med denne hastighed gennem vandet, så kan der ske meget alvorlige ulykker.

Initativer
Når ror/foil rammer et ben, resulterer det hurtigt i et dybt snit i muskler og at sener bliver skåret over. Man tør næsten ikke tænke på, hvad der kunne ske, hvis ror/foil rammer sejlerens torso, hals eller hoved!

Nacra 17 klassen er i gang med en lang række initiativer, som forhåbentlig kan eliminere den største risiko for alvorlige ulykker, og der samarbejdes med World Sailing samt andre foilende klasser som GC32 m.fl. Her er tale om eliminering af hændelser, tekniske ændringer og rådgivning.

Det er super spændende med en ny Foiling Specialklub i Danmark, og sikkerheden bør have højeste prioritet i specialklubben, i et tæt samarbejde med Dansk Sejlunion og relevante sejlklubber.

Jeg har kigget nærmere sikkerhedsråd fra Nacra 17-klassen samt Norges Seilforbund, og sammenfattet nedenstående sikkerhedsråd til sejlere i foilende klasser samt high speed både. Disse råd er en god start i forbindelse med øgning af sikkerheden, men er ingenlunde 100% dækkende, og har du gode forslag til tilføjelser og justeringer, så hører jeg meget gerne fra dig hurtigst muligt – Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Anbefalede sikkerheds guidelines ved træning og kapsejlads med high-speed sejlbåde, især foilende både:

Når du sejler i en high-speed sejlbåd, så tag følgende forholdsregler:

  • Sejl ALDRIG alene - hold dig i nærheden af andre både samt havnen og kysten.

  • Vær opmærksom på risikoen ved at falde over bord - arbejd med sikkerheden lige så professionelt, som du arbejder med bådens performance.

  • Kontrollér at dine trapezbeslag er ikke korroderede eller bøjede, og at tovliner m.v. ikke er slidt. Inspicer løbende alle aspekter af dine trapez-systemer og udskift alle slidte dele/liner.

  • Lad være med at tøjre din båd på land ved at fastgøre båden ved hjælpe af trapez-systemet. Fastgørelse af en båd kan overdrevent stresse trapez-systemet, da belastninger kan være væsentligt højere end en besætnings kropsvægt.

  • Hav altid beskyttende hovedbeklædning (ski eller vandsport certificeret) og helst i en skarp farve (gul/orange). Vigtigt så du kan ses i mere rå sejlforhold med kraftig vind, højere bølger og/eller dårlig sigt.

  • Overvej også handsker i en skarpe farve (gul/orange), for at hjælpe med at tiltrække opmærksomhed i vandet.

  • Bær en skarp fløjte for at tiltrække opmærksomhed i en ulykkes situation.

  • Hav altid en sikkerhedskniv om bord.

  • Medbring relevant førstehjælpskasse ombord under træning.

  • Hav altid et beskyttende slidstærkt tøj-lag, gerne ’snit-fast’ beskyttelsesbeklædning på underkroppen. De fleste ’foil-træf’ er forekommet på benene. De værste skader er på låret eller bagsiden af ben/knæ/ankel, hvor der er mindst chance for, at et træf kan afbødes.

  • Sørg for at du sejler under kontrollerbare forhold under din træning og konkurrence.

  • Tjek den gældende dækning af dine personlige forsikringer i tilfælde af en ulykke, både for skader og evt. varige mén – dels Rejseulykkesforsikring (herunder behandling og transport), dels Personlig Ulykkesforsikring (herunder efterfølgende behandling og evt. varige mén).

Når du tager på vandet:

  • Sejl altid ud sammen med en coach båd, og hold jer tæt på hinanden hele tiden.

  • Sørg for, at der ikke er mere end 3 tre både ’under overvågning’ per coachbåd (primært foilende klasser).

  • Coachbåden skal være udstyret med tilstrækkeligt medicinsk udstyr og kommunikationsudstyr.

  • Coach båden skal føres af personer som er erfarne (førstehjælpskurs) og orienteret om procedurer i tilfælde af hændelser, hvor der er brug for redning i den specifikke klasse.

  • Hav en nødplan parat sammen med trænere, holdkammerater, træningspartnere og personale på sejl-lokationen, hvad enten I træner eller konkurrerer.

  • Sørg for, at der findes en effektiv og almindelig kendt kriseplan, hvis der skulle opstå en alvorlig skade, herunder kommunikationsstrategi fra hav til land, og et kendt mødested for en båd, der vender tilbage til kysten for nødhjælp.

Tjek tilgængelighed for medicinsk assistance på stedet:

  • Indstil din telefon til stedets alarm telefon.

  • Tjek hvor man skal mødes, når man er i land efter redning.

  • Tjek placering af det nærmeste akut hospital.

  • Tjek om lokal klub og/eller havn er opmærksom på, at du/I tager på vandet.

Diskuter altid forholdsregler for sikkerheden og en nødplan med dine træningspartnere, teamledere og/eller coaches i din sejlunion og klub.

Det bør overvejes at arrangere en separat sikkerheds briefing inden man går vandet, både til træning og konkurrencer, for at bevidstgøre alle involverede i arrangementer for high-speed sejlbåds klasser om sikkerhedsrisici og -procedurer.

Endvidere bør arrangører udarbejde skærpede sikkerhedsinstrukser til bane- og landteams, således at alle kan reagere mest hensigtsmæssigt i ulykkessituationer, uden tidsforsinkelser og med størst mulig præcision. Yderligere bør baneledelsen rådføre sig med personer med stor viden og erfaring i den pågældende klasse, således at man ikke sender sejlerne ud i vejrforhold, som er potentielt farlige for sejlernes sikkerhed.

Man skal huske, at elitesejlere altid vil gøre deres yderste for at lave bedst mulige resultater, og de ikke holder igen, når de først er på vandet til en konkurrence. Sådan er elitesport – og derfor påhviler der også arrangørerne et stort ansvar !

Foiling sejlads er en spændende og omsiggribende ny sejlsportsdisciplin, og det er meget vigtigt, at alle indenfor sejlsporten er opmærksomme på forholdsregler for sejlernes sikkerhed, således at vi ikke risikerer at svække sejlsportens gode renommé og dermed risikere at sejlsporten bliver mindre attraktiv for ungdommen.

GOD FOILING OG HIGH-SPEED SEJLADS




Seneste nyheder

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Sejlads i det nye klima






Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen

Sejlsportsliga

Sailing Champions League: KAS var få point fra cuttet





Udvalgte artikler *