fbpx

Ny foil-specialklub under Dansk Sejlunion en realitet

Related Articles: Aarhus satser på foil - tager selv initiativ til elitetræning, KDY ønsker at skabe nyt sejlsportscenter i Rungsted
Inkluder i Newsletter: Ja

Der sker ting og sager på foil-fronten herhjemme, og et nyt initiativ har som mål at accelerere udbredelsen af foilende sejlads i Danmark.

Foiling.dk er netop blevet anerkendt som specialklub i Dansk Sejlunion på lige fod med klasseorganisationer. Tidligere på året kunne vi her på baadmagasinet.dk berette om et initiativ om et foilcenter i Aarhus, og senest har KDY anskaffet sig en Waszp jolle med fokus på at skabe et foilmiljø i Rungsted. 

Nu har så en gruppe passionerede A-cat- og Flying Phantom-sejlere har taget initiativ til foiling.dk - for derigennem at udbrede sejlads i foilende både i Danmark. Initiativet har nu fået Dansk Sejlunions anerkendelse som specialklub, hvilket indebærer samme rettigheder som klasseorganisationer fx i forhold til at søge om aktivitetstilskud eller indgå i Dansk Sejlunions netværk og aktiviteter.

'Jeg er rigtig begejstret for, at vi kan bakke op bag de ildsjæle, som har sat sig i spidsen for at udbrede kendskabet til sejlads i foilende både. Jeg er ikke i tvivl om, at vi i Danmark kommer til at se et gevaldigt løft i denne sejladsform - drevet af begejstring blandt sejlere og med konstant nyudvikling af bådene,' siger Christian Lerche, direktør i Dansk Sejlunion.

'Med foiling.dk har netværket af sejlere et sted at søge hen, hvis man vil have gode råd eller finde nogen at sejle sammen med,' tilføjer han.

Klar til dialog med klubber
På hjemmesiden bag navnet fremgår blandt andet:  'Vores højeste ønske for dansk sejlsport er, at vi kommer med på forsiden af foiling-bølgen. Det er dét, vi gerne vil hjælpe med.'

En af initiativtagerne, Christian Nygaard, uddyber: 'Hvis jeres klub fx er i tvivl om, hvilke både, I bør satse på, og hvordan I kommer i gang, er vi klar til at tage en dialog om det. Vi stiller gerne op og fortæller jeres sejlere om foilingens glæder og udfordringer. Og vi har masser af gode råd og erfaringer, vi kan dele med de nye foilere.'

Udover Christian Nygaard er det Bo Hasseriis, Rasmus Fredsted og Tom Bøjland, der står bag foiling.dk.

Den nye specialklub har endnu kun ganske få medlemmer. Blandt andet derfor er anerkendelsen fra Dansk Sejlunion i første omgang afgrænset til en toårig periode.

Inden to år skal foling.dk have etableret en bredere platform for medlemskab.

Tilbage i november 2018 bragte vi i magasinet BÅD en længere artikel om emnet Foil. Den får du lige i dagens anledning - helt gratis, her









Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen





Udvalgte artikler *