fbpx

Luftlomme i lænsepumpen?

Inkluder i Newsletter: Ja

Lænsepumpen er en ret væsentlig sikkerhed for en båd. De fleste har også en form for flydebryder monteret, så pumpen starter automatisk, skulle der komme vand ind i båden. Det er en god ting, for der er gerne et pænt antal skroggennemføringer, søventiler og tilhørende slanger og slangeklemmer i en båd. Det sker fra tid til anden, at der opstår et brud et eller andet sted. I så fald er det netop lænsepumpen, som holder båden flydende, indtil problemet er identificeret og løst. Det samme gælder ved andre typer uheld, som fylder båden med vand. Med andre ord: Når man skal bruge en lænsepumpe, så skal den virke!

Luft i slangen

Når der opstår problemer, er det mange som kasserer pumpen og køber en ny. Men tit er det ikke selve pumpen som er problemet. Det kan være skidt og møg i filteret, eller dårlig elektrisk forbindelse – men tit er det ganske enkelt luft i slangen.

Sagen er nemlig den, at der nemt kan opstå luftlommer i afgangs-slangen. Rigtig mange sejlere har oplevet at stå i den situation: Pumpens motor kører som den skal, men der kommer ikke noget vand ud i den anden ende.

Slangen må løbe lige

Forklaringen er som regel den, at der er en bøjning i slangen. Det medfører nemt en luftlomme, og dermed luft i bunden af pumpen, som ikke kan komme ud. De to herrer på nedenstående video viser og forklarer fænomenet så det er til at forstå – og løsningen er meget enkel. Afgangs-slangen må løbe lige. Når pumpen slukker, løber vandet i slangen tilbage, og er der en bøjning, medfører det at en luftlomme står og blokerer. Pumpen har ikke direkte forbindelse med vand, og kan ikke pumpe. Også selv om båden er fuld af vand.

Hvis en bøjning er umulig at undgå, kan man i stedet sætte en antihævert på det højeste punkt, på samme måde som med kølevands-slangen til motoren. En kontraventil (som kun slipper vand igennem én vej) er også en god idé.









Kapsejlads

Første officielle DM i singlehand sejlads er en realitet 

Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør





Udvalgte artikler *