fbpx

Bestseller klæder OL- og PL-holdet på i Tokyo 2020

Inkluder i Newsletter: Ja

For fjerde gang i træk leverer Bestseller tøjet til de danske atleter, der drager til de Olympiske og Paralympiske Lege i Tokyo 2020.

Når de danske OL- og PL-atleter går ind til åbningsceremonien i sommeren 2020, og ilden tændes på det olympiske stadion i Tokyo, som symbolet på at OL er sat i gang, vil de være iklædt tøj fra den danske virksomhed Bestseller.

Bestseller og dets brands Jack & Jones og Vero Moda har designet en eksklusiv kollektion til de danske olympiske og paralympiske atleter som det også var tilfældet i Beijing 2008, London 2012 og Rio 2016.

De danske atleter vil bære Bestsellers kollektion ved alle lejligheder uden for konkurrencerne i Tokyo 2020 – inklusive åbningsceremonierne og de forhåbentligt mange optrædener på medaljeskamlen.

”Det var en ret nem beslutning for os at forlænge vores partnerskabsaftale med Bestseller til Tokyo 2020. De tilbagemeldinger, som vi har modtaget fra vores atleter fra de forrige tre olympiske og paralympiske lege, har været, at de danske hold har været blandt de bedst klædte,” siger Søren Simonsen, chef de mission for det danske OL-hold, og han fortsætter:
”Bestseller har bevist at de ved, hvordan man skaber en iøjefaldende kollektion og meget vigtigt, så har de vist, at de forstår, hvad atleterne ønsker.”

De olympiske lege i 2020 løber af stablen fra den 24. juli til 9. august efterfulgt af de paralympiske lege fra 25. august til 6. september.

Nedtællingen er begyndt
Der er præcis et år til Tokyo 2020 skydes i gang, og designprocessen for Danmarks officielle olympiske og paralympiske kollektion er allerede langt. Bestsellers designhold er ved at sammensætte den endelige kollektion, som bliver afsløret i foråret 2020. Men udvalgte dele af kollektionen vil blive afsløret allerede i de kommende måneder.

For at markere ’one-year countdown’ til Tokyo 2020 har BESTSELLER og Danmarks Idrætsforbund mødtes med medaljevinderne Eskild Ebbesen, Lasse Norman Hansen og Sara Slott til et gensyn med de tidligere tøjkollektioner, som de bar ved medaljeceremonierne ved de olympiske lege i henholdsvis 2008, 2012 og 2016. Det er blevet til en video, hvor topatleterne tager os tilbage og deler minderne, der knytter sig til medaljedragterne.









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf





Udvalgte artikler *