fbpx

Spar Nord Fonden sikrer frivillige søreddere

Inkluder i Newsletter: Ja

Spar Nord fonden har med en donation på 137.500 kroner til Dansk Søredningsselskab (DSRS) sikret, at alle reddere kan blive søsikkert klædt på.

Steen Wintlev-Jensen, der er næstformand i Dansk Søredningsselskab, værdsætter det skæve beløb fra Spar Nord Fonden. Det svarer præcis til udgiften til 55 sejlerdragter eller fem dragter pr. redningsstation. Siden grundlæggelsen af DSRS i 2004 med en station i Helsingør, er tallet af både redningsstationer og frivillige steget markant. Godt 300 frivillige er tilknyttet og pt. findes 11 stationer i Danmark – og DSRS oplever stadig stor interesse for at oprette yderligere redningsstationer.

”Det har gennem nogen tid været et stort ønske for Dansk Søredningsselskab, at alle reddere fik en personlig redningsvest og at alle stationer har sejlertøj og overlevelsesdragter, så reddernes egen sikkerhed er på plads”, udtaler formand for DSRS, Ole Lyngenbo.

Med donationen fra Spar Nord Fonden kan alle stationer få leveret fem sejlerdragter.
”Donationen fra Spar Nord Fonden falder helt i tråd med fondens ønske om at støtte mennesker, der brænder for en sag og dermed gør en forskel for andre,” siger fondsdirektør, Steffen Nørgaard. ”Det er allerede meget prisværdigt, at så mange frivillige ønsker at bruge tid og kræfter på at hjælpe og redde nødstedte. Derfor giver det rigtig god mening, at vi bidrager til redernes sikkerhed,” slutter fondsdirektøren.

Dansk Redningsselskab har, sammen med en tidligere donationen, sikret at alle reddere har personlig redningsvest, og at alle stationer har sejlertøj til rådighed. Det næste mål på dette område er at skaffe midler til indkøb af fire-timers overlevelsesdragter til stationerne, så de frivillige reddere altid har egen personlig sikkerhed på plads, når de bliver kaldt ud for at hjælpe.




Seneste nyheder





Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen

Sejlsportsliga

Sailing Champions League: KAS var få point fra cuttet





Udvalgte artikler *