Service i Lohals: Løbehjul, cargocykel og shelters

På Lohals Havn på Langeland har de investeret i to løbehjul og en stor cargocykel, begge el-drevne.

Cargocyklen har plads til fire mindre børn, og en voksen til at styre fart og kurs. Det er for at imødekomme de familier, der glædeligt i stigende antal besøger havnen.

– Selvom nogle af seværdighederne her på Langeland ikke ligger lige om hjørnet, cykler man efter det og kommer rundt på øen, når der er motor på cyklen. Vi håber på, at vi med den nye service giver sejlerne mulighed for at komme på land og se vores dejlige ø, og at de tager en ekstra overnatning i havnen, siger Birger Printz, Lohals Havn.
Løbehjulene og cargocyklen udlejes på dagsbasis og koster 75 kr. pr. dag.

Også shelters på havnen
Skulle du have brug for lidt ekstra overnatningsplads til fx tilrejsende gæster, er der netop indviet to shelters på havnen. De kan lejes for 125 kr. i døgnet og der er plads til max. fire personer.
I hver af shelterne er der fuld ståhøjde, gavlen mod vandet har vindue og under bænkene er der rum til bagage. Shelterne er placeret på nordmolen og har en fantastisk udsigt over Storebælt, specielt når der er aftensol. Til hver shelter er der tilhørende bord-bænksæt, og der er mulighed for at grille.

Når man lejer en shelter i Lohals havn, kan man frit benytte sig af havnens faciliteter, som gratis wifi, toilet, handicaptoilet, bad, køkken med kogeplader, mikroovn, brødrister og elkedel, sejlerstue med tv, bordfodbold og airhockey.
Og en lille bonusinfo: Der er hundeskov syd for havnen, og hundeposer ved alle indgange til havnen.

Læs mere om Lohals Havn her



Seneste nyheder





Sailing World News

Facts about 12 mR Worlds

RIP Lowell North

Yacht Racing Forum: Unprecedented turnout