fbpx

80.000 til SUP&SURF i Hornbæk

Inkluder i Newsletter: Ja

Hornbæk Bådeklubs SUP & SURF-afdeling har svært ved at få armene ned. Afdelingen har netop fået støtte fra Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers (DGI) foreningspulje til videreudvikling af klubben.

- DIF og DGI´s foreningspulje støtter SUP&SURF afdelingen med 79.600 kr. til indkøb af klubboards, padler og sikkerhedsudstyr. Samtidig sendes tre rutinerede medlemmer på SUP-instruktørkursus, fortæller SUP&SURF formand Lars Klinkby til sn.dk.

Nye medlemmer

Det betyder at i løbet af forsommeren kan HBK SUP og SURF byde velkommen til nye medlemmer, der nu både kan låne klubboards, få instruktion i Stand-up Paddle og deltage i fælles oplevelser på vandet.
- Vi glæder os til endelig at kunne udbygge SUP&SURF afdelingen, så endnu flere kan få motion og gode oplevelser sammen med os, siger Lars Klinkby.

Hornbæk Bådeklubs SUP&SURF-afdeling er aktiv hele året igennem og bruger både havnen og bølgerne øst for molen, hvor der kan rides på de store bølger der kommer ned fra Kattegat og Gilleleje. På de stille dage cruises der langs kysten for at nyde naturen og havet og hilse på de mange legesyge marsvin og sæler.

I vinterperioden, hvor havnen er tom for både, trænes der i sprint og bøjevendinger, for at blive klar til sommerens SUP events. Om efteråret hvor det ofte blæser, ruller der gode surfbølger øst for havnemolen. Her deles Hornbæks ekseptionel SUP- og surf-forhold sammen med de mange kite- og windsurfere der valfarter til området.

- Stand-up Paddle og Surf er en af de hurtigstvoksende sports- og motionsgrene i Danmark. Alle kan være med, på forskellige niveauer, og afdelingen har et tæt forhold til ungdomssejlerne i klubben. Vi er meget taknemmelige for DGI/DIFs hjælp til at udvikle afdelingens aktiviteter, og glæder os til at være med til at udvikle området til et maritimt sportscenter, siger Hornbæk Bådeklubs formand formand Julian Isherwood.