Plastic Change på vej mod Svalbard

Plastic Change agentskibet Linden er sejlet afsted mod Svalbard i Norge. Undervejs vil skibet tage prøver af plastik i havet.

Sejlskibet Linden sejlede afsted fra København i starten af 2019, med kurs mod Svalbard i Norge. Med om bord er Plastic Changes tidligere ekspeditionsleder, Torsten Geertz. Sammen med resten af besætningen vil han holde øje med plastik i havet langs den norske kyst, samt tage prøver af havvandet.

Tidligere har Plastic Change været på Ekspedition Plastik, blandt andet tværs over Stillehavet i den enorme South Pacific Gyre og i Middelhavet. Her har de samlet vandprøver for at dokumentere mængden af plastik i havet. Til sammenligning eksisterer der ikke meget forskning om plastik i den nordlige halvkugle, og endnu mindre i det Arktiske havområde.

Global aftale om plasticaffald
Fredag d. 10. maj underskrev 187 lande en plastikaftale i Genéve i Schweiz. Aftalen er en del af Basel-konventionen, og den skal forhindre verdens rige lande i at eksportere deres plastikaffald til fattigere lande – sådan som det hidtil har været.

Plastikaftalen betyder, at plastikaffald kun må eksporteres til lande, hvor regeringen fra modtagerlandene har godkendt det. Det er modsat i dag, hvor plastikaffald frit kan eksporteres til lande uden en godkendelse. Det har resulteret i at lande, særligt i flere asiatiske lande såsom Kina, Vietnam, Filippinerne og Indonesien, har modtaget massive mængder affald fra Vesten, som har skabt enorme plastik-lossepladser rundt omkring i landene.

– Basel-ændringerne er et afgørende første skridt i retningen af at standse brugen af landene i det globale syd som en dumpingplads for verdens plastaffald. Vi er i vesten selv nødt til selv at tage ansvaret for de enorme affaldsmængder som vores overforbrug skaber. Så det er et rigtig stærkt politisk signal til verden som vi er meget glade for i Plastic Change, siger strategisk direktør, Anne Aittomaki.

Om Plastic Change
Plastic Change blev grundlagt i april 2014. Initiativet til at stifte miljøorganisationen Plastic Change blev taget af miljøbiolog Henrik Beha Pedersen i samarbejde med en række frivillige kræfter.
Plastic Change arbejder mod at fremtidige generationer skal kunne leve i og ernære sig af et miljø ude plastikforurening i en fremtid, hvor også plastik er bæredygtigt.












Produktnyt

Tager du ansvar for sikkerheden, skipper?

Ligastart med nye både og nye regler

Anne-Marie Rindom har kurs mod EM-guld

Palby Fyn Cup: Dagen før dagen...