fbpx

Danmark Rundt: Alene i kajak

Inkluder i Newsletter: Ja

I slutningen af marts måned blev den 25-årige Lasse A. Bøgh fra Bornholm den yngste nogensinde, som gennemførte roturen Danmark rundt i havkajak. Ikke kun gennemførte Lasse, men han blev også en af de få der har taget den barske tur alene - om vinteren.


Opvokset på Thurø
Lasse A. Bøgh er født og opvokset på Thurø, syd for Svendborg, men har de seneste små fire år boet på Bornholm for at uddanne sig til sygeplejerske. Lasse er altså en ægte øboer, og har gennem hele livet opnået stor glæde ved vandaktiviteter. Siden Lasse var en lille knægt har han sejlet, surfet, wakeboardet, svømmet og gennem sin tid på Bornholm oplevede han friheden ved at ro havkajak. Lasse her brugt Bornholms klippelandskab og åbne kyster til at træne op til Danmark rundt.

Halvanden måned
Turen har i alt været på hele 1.315 km og taget 44 dage. Lasse sov ofte i telt og lavede mad på stormblus, men har også mødt utroligt mange hjælpsomme mennesker på hans rejse. Lasse udtaler til Bådmagasinet. 'Jeg har mødt så mange søde mennesker der har inviteret mig ind i deres kajakklubber, i deres hjem og inviteret på mad og husly. Dejligt med så meget opbakning rundt i landet!' 

Turen startede d.13 februar 2019 ved Vidåslusen ved Højer. Altså styrbord rundt om Jylland - op langs den jyske vestkyst, nord om Skagen, ned til Grenå, over til Sjællands Odde, rundt om Sjælland, uden om Møn, ind gennem Smålandsfarvandet, det Sydfynske øhav, og til sidst sluttede turen ved Grænsesten nr. 1 - der ligger hvor Kruså løber ud i Flensborg fjord.

Risikabelt
At ro Danmark Rundt i Havkajak om vinteren er naturligvis ikke uden risiko. Det er en tur der stiller ekstreme krav til både den fysiske og mentale styrke, da han bliver presset af kulde og våde omgivelser. Desuden bliver det materielle udstyr udsat for de hårdest tænkelige faktorer; saltvand, sand og kulde...

Det blev heller ikke en tur uden udfordringer da Lasse er roet på sten, været ude i barsk vejr, roet om natten, været lige lovlig tæt på et tankskib, han har været dehydreret og kroppen har til tider været træt. Dog har hans forberedelser til turen og hans uddannelse som sygeplejerske givet ham alle de nødvendige redskaber til at komme sikkert i mål og med en krop i god behold.

livet er skønt




Seneste nyheder





Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen

Sejlsportsliga

Sailing Champions League: KAS var få point fra cuttet





Udvalgte artikler *