fbpx

Klumme: Angstens sved

Related Articles: Klumme: Jeg har fået en havneplads!
Inkluder i Newsletter: Ja

Det giver sved på panden når vognmanden, der tager båden op, gør opmærksom på, at der er et lille mellemrum mellem skrog og køl ...

Ved bådoptagning i vinter sprang angstens kolde sved frem på min pande, da det viste sig at der var et lillebitte mellemrum imellem kølen og skroget.
Min fantasi fejler ikke noget, og det var nogle grimme billeder der opstod i mit hoved, ved tanken om havarier med tabt køl. Nu er dette jo ikke Nordatlanten, men fredelige Øresund, så der var næppe sket andet end en våd svømmetur. Men alligevel, tanken var ikke rar.

Officina har ikke været på grund siden 2015, hvor der pludselig blev lidt lavvandet i Roskilde Fjord, så det var næppe der kølboltene havde løsnet sig, eller værre (oh gys) var knækket. Det kunne komme til at gøre gevaldig ondt i baglommen, da skaden var for gammel til at mit forsikringsselskab ville dække, og at det sandsynligvis var en skade, der ”bare” var opstået på grund af alderdom og slid – og det dækker forsikringen heller ikke. Udgiften til at værftsbesøg kunne nok løbe op i 30-40.000 kr.

Nå, men bordet i salonen blev skruet af, og vi kiggede ned på syv(!) kæmpe møtrikker, kontramøtrikker og bolte. Der var i alt fald ikke noget vand, ej heller rust! Gode tegn.

Min dygtige kollega Torsten (magasinet Båds gør det selv-mand) blev hidkaldt med nogle store topnøgler. Men topnøglerne kunne vi ikke få plads til, så vi kiggede i bådens værktøjskasse, hvor jeg vidste, at der lå en meget stor fastnøgle – 30 mm. Den passede, og så kunne vi nok gætte os frem til, at den nok var beregnet til formålet. Den passer heller ikke til andet.

Ved hjælp af storskøde og blok, kevlar, et spil og en masse kræfter fik vi drejet møtrikken en kvart omgang. Det er er ikke helt nok, så der skal nok en donkraft under kølen, så vi kan løfte kølen en lille bitte smule, så vi ikke trækker skroget fra hinanden, for at få kølen på plads igen.

Donkraften kom på, og vi kunne igen dreje en kvart omgang. Alle boltene fik en tur – nogle var lidt løse, andre sad som de skulle. Men pyha, det var en lettelse. Ingenting knækket, boltene skulle bare strammes.

Så nu ved vi, hvad vi skal i påsken, og håber på dejligt, lunt vejr, så det måske også er varmt nok til at spartle med Tec7 mellem køl og skrog, og få den bundmalet. Lige om lidt skal jeg i gang med stemmejern og hobbykniv for at få den gamle gummifuge væk.

God påske fra en lettet bådejer

En klumme er udtryk for skribentens egne meninger og holdninger.