fbpx

BÅD/549: Seneste udgave på gaden

Inkluder i Newsletter: Ja

Ny udgave af magasinet BÅD udkommer i dag. Hent inspiration og fordybende læsestof om det maritime liv, du får gode råd af Torsten Rasmussen i hans Gør-Det-Selv artikler, lige som du kan læse om Havets Batman – ja, hvem pokker er det?

Alt sammen i hele Danmarks bådblad – husk, for kun 49,-/mdr. så får du adgang til alt for abonnenter: E-magasiner i hopetal (over 80 af slagsen, red.) – låste artikler og nyheder – det hele kræver blot et login. Er du abonnent, men endnu ikke har fået lavet dig et login, så er det nemt og bekvemt – du klikker bare her.

I anledningen af 549 er på gaden, får du lige seneste leder fra Øverup her:

Uden sponsorer gør det ondt

For andet år i træk kommer Dansk Sejlunion ud med et stort underskud – i 2018 på 679.000 kr. Samlet set over to år (2017 & 2018, red.) er der tale om over 1,6 million i minus. Det er mange penge i forenings-
livets sammenhæng.

Det holder ikke. Enhver privat virksomhed havde taget hårdt fat om problemet og skåret til. Når en privat virksomhed gør det, er det for at tjene penge, men det er Dansk Sejlunion heldigvis ikke sat i verden for, her handler det i sagens natur om at få folk på vandet, og medaljer til Danmark.

Det har Dansk Sejlunion så kontingent fra de 257 klubber, lidt midler fra sponsorer, samt store tilskud fra Team Danmark og DIF, til at producere sejlsport for. Og det er lige præcis her Unionen har en stor udfordring. Samtlige midler fra de store idrætsorganisationer, og det er langt størstedelen af budgettet på lige godt 30 millioner, er øremærket til projekter, som samtidig kalder på en egen-betaling. Skåret en smule ud i pap – jo flere penge Unionen modtager til sejlsport fra DIF og Team Danmark – jo flere skal de selv skaffe. Når det så ikke lykkes, så hænger Unionens budget ikke sammen!

Tilbage ved aflæggelsen af årsrapporten for 2017 udtalte den på det tidspunkt nye formand, Line Markert:
”Den eksterne finansiering har vi ikke løst endnu, desværre ...”, og til det må vi blot konstatere, at det har de endnu ikke fundet ud af at løse i Brøndby.

Den økonomiske udfordring for Dansk Sejlunion har været kendt i mange år. Det er ikke fordi der ikke har været forsøgt at lande nye sponsorer, dog uden succes. Derfor kan det også undre mig, at bestyrelsen indregnede en post i 2018 budgettet på hele 2,5 million i sponsorater, velvidende at det gennem flere år ikke er lykkes at lande en brøkdel i det niveau. Unionen har tidligere forsøgt sig med eksterne leverandører, og forrige år stod Jonas Høgh-Christensen i spidsen for et sponsorprojekt. Det kom der en rigtig flot video samt salgsmateriale ud af – men igen, ingen sponsorkontrakter – og i sidste ende er det min vurdering, at det kostede den forhenværende generalsekretær Mads Kolte Olsen stillingen.

Nu forsøger den nye ledelse med direktør Christian Lerche i spidsen igen med en ekstern samarbejdspartner som skal lande sponsorarter. Der er lavet en treårig aftale med virksomheden Commercial Upside. Personligt kender jeg ikke virksomheden, men vil ønske dem al mulig held og lykke med projektet.

Der skal tænkes ud af boksen, for varen der skal sælges er desværre også udfordret. Alle ved at sejlsporten ”shiner” hvert fjerde år, når OL-flaget går til tops, men da en af Danmarks mest succesrige OL-både gennem tiderne er forsvundet fra OL-programmet (Finnjollen, red.) – så er den vare Commercial Upside skal ud og sælge blevet udvandet. Jeg kan være bange for, at der er færre OL-sejlere i Japan 2020, end der var både i Rio samt London. Uden markante profiler at læne sig op ad, mister varen værdi, og pludselig risikerer Dansk Sejlunion at ende i den onde cirkel, frem for i den positive spiral.

Mit forslag om at tænke ud af boksen, bliver mere og mere aktuelt. Fremtidens sponsorindtægter skal findes via veneration for sporten, frem for en traditionel hovedsponsor, og selv om man har forsøgt sig tidligere med et erhvervs-netværk – det kuldsejlede Sail Biz med Hans Natorp i spidsen, så vil det i mine øjne stadig være et must at få sådan et netværk op at stå. Selv i mindre idrætsklubber findes successen gennem denne form for networking.

Go for it.

Rigtig god fornøjelse.

Søren Øverup 

  

baadmagasinet 04 2019 740bredx

I april udgaven får du 100 sider fyldt med inspirerende læsestof. 

 



 

Blikfang
Ekstrem sejlads er med til at udvikle udstyr til tursejlads.

Boat Show
God stemning, mange udstillere og besøgende i købehumør.

Line Markert
Vi tager en snak med Dansk Sejlunions nye formand.

Brugtbåd Bianca 107
Rummelig og velsejlende brugtbåd.

Shopping
Ting til båden så den er forårsklar.

Maling, folie eller polering
Giv din båd nyt liv. Vi viser valgmulighederne.

Havnenyt
Intelligent el-net, husbåde i klemme, sikkerhed og havvindmølleparker.

Beneteau 46.1 – sikker vinder
Banebrydende vinder i European Yacht of the Year.

Søsportens Sikkerhedsråd
Gode råd til tjek af båd og sikkerhedsudstyr.

Trickle-down effekten
Tursejlads forbedret af professionel kapsejlads.

Bayliner VR6 Cuddy OB
En dejlig velsejlende båd til familieture og vandsport.

Havets Batman
Pete Bethune vil bekæmpe de miljøkriminelle.

Rundtur på tre værfter
Med 250 værfter er Holland et stort sejlsportsland.

Luksus på alle hylder
Megayachts var der mange af i Phuket Marina.

Gør-Det-Selv: Ny skydekappe
Den nye skydekappe gav bedre lys om læ.

Boatindex
Et udvalg af sejl- og motorbåde fra Bådmagasinets site.

Guiden
Din guide til maritimt udstyr.

Læs i næste nr.
Artikler i næste nummer af BÅD.

 

 








Kapsejlads

Første officielle DM i singlehand sejlads er en realitet 

Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør





Udvalgte artikler *