fbpx

Endelig - gratis digitale søkort på vej - opdateret, nu med magasin artikler

Related Articles: Elektroniske søkort kontra papirsøkort, Elektroniske søkort til fritidssejlere: Nu sker der noget (måske), Geodatastyrelsen leverer ikke varen, Opdaterede elektroniske søkort igen forsinket
Inkluder i Newsletter: Ja

 - Opdateret med flere magasin artikler, red. - Her på Bådmagasinet har vi gennem efterhånden mange mange år været efter Geodatastyrelsen, og deres manglende action på det at levere søkort data til de danske sejlere. Nu sker der omsider noget. Svenske Eniro har netop underskrevet en aftale med Geodatastyrelsen om visning af danske søkortdata. Konkret betyder det, at Eniro har tilkøbt retten til at udstille danske data i deres digitale kortløsning til gavn for lystsejlere og andre, som bruger havet. Løsningen vil være gratis for brugerne.

'Vi er glade for aftalen med Eniro og ser frem til, at vores søkortdata bliver gjort digitalt tilgængelige for alle forud for sejladssæsonen 2019', udtaler direktør i Geodatastyrelsen Pia Dahl Højgaard.

'Med denne aftale får særligt lystsejlere et onlineværktøj, hvor de uden betaling kan orientere sig om de danske farvande forud for sejladsen. Det véd vi, har været et længe næret ønske fra sejlerne'.

Nye licensaftaler
Tidligere på året ændrede Geodatastyrelsen licensbetingelserne for kommerciel anvendelse af søkortdata, og indtil videre har otte virksomheder indgået den nye aftale med styrelsen. Eniro har indgået en tillægsaftale til den nye licensaftale, som giver mulighed for at vise danske søkortdata gratis for slutbrugerne.

Klar til sæsonen 2019
Kortløsningen vil være tilgængelig for sejladssæsonen 2019 og vil indgå i Eniros eksisterende løsning, som i forvejen dækker de øvrige skandinaviske farvande samt Krak og De Gule Sider. Kortløsningen må ikke bruges til navigation, men skal ses som en hjælp i forhold til sejladsplanlægning og generel orientering til søs.

Tilbage i marts 2016 bragte vi en artikel i Bådmagasinet om forsinkelsen fra Geodatastyrelsen - du får artiklen lige her (ekstern pdf.) - 

Og helt tilbage i 2014 dækkede vi problemstillingen i vores trykte udgave af Bådmagasinet - læs om hvordan Geodatastyrelsen forsøgt at tilbageholde interview - og som vores allerførste forsøg på at råbe Geodatastyrelsen op i vores forårs udgave af Bådmagasinet  får du her

Fakta
Eniro er den ottende virksomhed, som indgår ny licensaftale med Geodatastyrelsen om brug af søkortdata, og den første til at indgå tillægsaftalen, der giver mulighed for at udstille danske data i digitale kortløsninger til pc og mobile devices. Virksomheder på den nye licensaftale modtager opdateringer fra Geodatastyrelsen hver 14. dag. Eniro forventer, at deres digitale kortløsning omfatter danske farvande inden sejladssæsonen 2019.

Kilde: gst.dk









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf

Kapsejlads

J/70 Easter Camp i K.A.S.: Rekorddeltagelse og fokus på VM

Kort nyt

Uventet gave til sejl- og motorbådsklub





Udvalgte artikler *