fbpx

Fredens havn får frist til efter sommerferien

Inkluder i Newsletter: Ja

Den forkætrede og omdiskuterede Erdkehlgraven alias Fredens Havn i København ryddes først efter sommerferien.

En samling af både og vrag får lov at blive liggende sommeren over. Myndighederne skal først finde en entreprenør, der vil påtage sig at rydde området, inden Fredens Havn ryddes.

Men Fredens Havn skal ryddes. Det blev Københavns Kommune og regeringen enige om i februar, hvor bådejerne fik påbud om at fjerne de knap 100 skibe, vrag og træmoler, som Erdkehlgraven rummer. Det skriver pol.dk.

Ifølge Kystdirektoratet kommer der først til at ske noget på den anden side af sommerferien, da direktoratet har sendt opgaven med at fjerne vragene og havneanlægget i udbud. Der skal findes en entreprenør, der kan påtage sig opgaven og det tager tid.

Meningen er at give området, Erdkehlgraven, tilbage til det fugleliv og den natur, der var på stedet, inden Fredens Havn kom til for over 13 år siden. Allerede dengang fastslog Kystdirektoratet, at havneanlægget var ulovligt. Men siden er der ikke sket meget, blandt andet på grund af tvivl om, hvis ansvar det egentlig var at få fjernet bådene.

Først med aftalen om finansiering af rydningen i februar lykkedes det politikerne at blive enige om et indgreb mod Fredens Havn. Arbejdet kommer til at koste omkring 25 millioner kroner, som betales af Københavns kommune og Miljøministeriet.

Kilde: pol.dk









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf

Kapsejlads

J/70 Easter Camp i K.A.S.: Rekorddeltagelse og fokus på VM

Kort nyt

Uventet gave til sejl- og motorbådsklub





Udvalgte artikler *