fbpx

BSI køber Hundested Propeller

Inkluder i Newsletter: Ja

BSI har endnu en gang været på opkøb. Tilbage i 2018 købte BSI Jefa Steering, og for nogle år tilbage var det Gori Propeller der blev indlemmet i BSI familien.

Denne gang melder BSI om opkøb af Hundested Propeller A/S, verdens førende leverandør af Controllable Pitch Propeller, Controllable Pitch Gearkasser, Tunnel og Indtrækbare Swing Thrusters – alt sammen til den Maritime Industry - Worldwide.

Hundested Propeller fokuserer på produkter af høj kvalitet, og falder helt naturligt ind i BSI`s eksisterende portefølje. Vi er meget glade for denne udvidelse af BSI-familien, udtaler CEO Morten Madsen. BSIs sortiment består af ’stang og wire’ rigging, Moonlight, Easy & Skylight lukker og Portlights til yachting og vindkraftindustrien samt Gori Propeller og Jefa Steering, og nu altså også Hundested Propeller.

Hundested Propeller vil forblive som en separat forretningsenhed i BSI og vil stadig være at finde på den eksisterende placering i Hundested. Mogens Christensen, tidligere ejer og nu minoritetsejer, vil fortsætte sin rolle som General Manager i selskabet i et par år, med direkte reference til den administrerende direktør for BSI.