fbpx

Udbrydere laver ny sejlklub i Nivå

Inkluder i Newsletter: Ja

Længere tids uenighed mellem surfere og kølbådssejlere i Nivå Bådelaug, har fået 30 sejlere til at bryde ud og lave en ny klub: Sejlcenter Nivå.

Der har igennem længere tid – hvis ikke i årevis, været problemer i Nivå Bådelaug mellem windsurfere og kølbådssejlere. Det hele spidsede til i slutningen af sidste år, hvor Nivå Bådelaugs bestyrelse pludselig afbrød det samarbejde, som kapsejladsudvalget havde med KDY om i fællesskab at arrangere J/80 Vintercup.

Det har fået en flok kølbådssejlere til at bryde ud, og lave deres egen klub: Sejlcenter Nivå.
 
– Vi har nogle ting, vi gerne vil udover at sejle i sportsbåde og kølbåde. Vi vil f.eks. gerne lave en sejlerskole og et attraktivt træningsmiljø i samarbejde med naboklubberne, fortæller Folke Galsgaard, en af initiativtagerne til den nye sejlklub.
 
Han siger, at bruddet har være ret udramatisk, men det var på tide at gå hver sin vej.
 
– Vi har lige nu 30 medlemmer, så det er om igen. Vi har intet udstyr, så vi skal starte helt forfra. Men vi har god historik, dem der har været med til at arrangere kapsejladser og vinter/sommertræning er gået med over i den nye klub, siger Folke Galsgaard.
 
Planen er, at klubben skal have nogle både – sikkert J/80’ere, – men vi har også nogen der vil stille deres private både til rådighed, og der er nogen der vil skyde penge i projektet. Men derudover skal vi ud og finde/søge midler, så vi kan komme godt fra start, forklarer Folke Galsgaard.
 
Sejlcenter Nivå afholdt stiftende generalforsamling d. 9. januar, og har søgt optagelse i Dansk Sejlunion.
– Vi skal lige have justeret vores vedtægter, men det kommer til at ske på en ordinær generalforsamling snarest, slutter Folke Galsgaard.
 
Vi har forsøgt at få en kommentar fra Nivå Bådelaug, men de ønsker ikke at udtale sig.









Kapsejlads

Første officielle DM i singlehand sejlads er en realitet 

Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør





Udvalgte artikler *