fbpx

KDY: Dan Ibsen fratræder - ny direktør pr. 1. marts

Inkluder i Newsletter: Ja

Landets største sejlklub, Kongelig Dansk Yachtklub skal fra 1. marts have ny direktør. Det skriver KDY i deres senest nyhedsbrev, som er sendt ud her fredag over middag. 

Tidligere landstræner i Dansk Sejlunion Anders Myralf tiltræder som direktør den 1. marts 2019, hvor Dan Ibsen samtidig fratræder.

Anders Myralf
Anders Myralf er tidligere landstræner for Det Olympiske Sejlerlandshold og selv elitesejler gennem mere end 40 år i OL- og internationale klasser. Anders Myralf, der er uddannet i shippingbranchen, har været McDonalds operatør i Hørsholm i 10 år og senest ejer af Hjem-Is på Sjælland siden 2008. Anders har således en solid erfaring fra sejlsporten på mange niveauer samt en solid operationel og administrativ erfaring fra erhvervslivet.

Dan Ibsen
“Det har været en spændende og intensiv periode som direktør for Kongelig Dansk Yachtklub. Klubben har været udfordret af den langtrukne retssag omkring Tuborg Havn og samtidig har aktivitetsniveauet været meget højt især i forbindelse med 150 års jubilæet, ligesom det er gennem årene lykkedes klubben at fastholde det høje aktivitetsniveau og udvikle nye områder. Jeg ser med glæde og stolthed tilbage på denne periode.”

”Det var i efteråret klart for mig, at et nyt kapitel ville starte med en ny formand. Jeg har i enighed med bestyrelsen besluttet, at det vil være et godt tidspunkt for mig at stoppe og lade nye kræfter komme til i KDY, således at den nye formand sammen med en ny direktør kan fortsætte klubbens positive udvikling”, udtaler Dan Ibsen.

“Jeg ved, at Lars Ive og hele bestyrelsen har været glad og tryg ved samarbejdet med Dan, og at der i Dans periode som direktør har været meget store udfordringer for klubben, som er blevet tacklet med stor energi, dygtighed og kompetence”, udtaler Carl Erik Kjærsgaard.

Der vil blive afholdt en afskedsreception for Dan den 13. marts mellem kl. 15 og 17 i klubloungen i Tuborg Havn, hvor alle er velkomne.

anders

Anders Myralf, ny direktør i Kongelig Dansk Yachtklub pr. 1. marts. 









World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

OL

Øv - ingen dansk bræt ved OL

Kort nyt

Træskibenes sammenslutning inviterer til Pinsestævne

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"

★ Artikel

★ Landstrøm: Ja, jord skal med om bord

Kort nyt

Tyv satte stjålne bådmotorer til salg på nettet

Kort nyt

De er der ikke endnu – men når de kommer...





Udvalgte artikler *