fbpx

Hvor mange fyr findes egentlig i Danmark?

Inkluder i Newsletter: Ja

Søfartsstyrelsen har netop udgivet Dansk Fyrliste 2018 som giver dig et komplet overblik over fyrene omkring Danmark, Færøerne og Grønland. 2018-udgaven erstatter den tidligere fyrliste fra 2015.

Fyr er stadig et vigtigt navigations hjælpemiddel på de danske kyster og ved havene rundt omkring i landet. Fyr har stadig den vigtige funktion at fungere som back-up, hvis elektroniske signaler svigter.
Danske fyr findes i mange forskellige varianter og designs, og du kan læse om dem alle i den opdaterede nautiske publikation ”Dansk Fyrliste 2018”.

Listen indeholder beskrivelser af hele 2.195 fyr, som dog er 21 færre end i forrige udgave, som er fra 2015.

Man kan f.eks. læse at Nakkehoved Fyr, har fået udskiftet det orange-gule glødepære-lys til et mere blåligt LED-lys, Agger Færgeleje er blevet renoveret, og der er etableret nye lede- og molefyr. På Sjællands Rev er der opført en ny fyrkonstruktion på fundamentet af den gamle.

Der er 2.195 fyr i havene omkring Danmark, Færøerne og Grønland, og de fordeler sig således:

Danmark: 1.969
Færøerne: 84
Grønland: 142

Mere end bare fyr
Foruden de nævnte fyr indeholder Dansk Fyrliste også oversigter over racon, AIS-afmærkning samt DGPS-referencestationer. De sejlende bruger hovedsageligt fyrlisten til sejladsplanlægning og navigation sammen med andre maritime publikationer.

Danmark er som kyststat forpligtet til at holde fyrlisten opdateret i overensstemmelse med IMOs konventioner.

Kilde: Søfartsstyrelsen









Kapsejlads

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL

World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

OL

Øv - ingen dansk 'kvinde-bræt' ved OL

Kort nyt

Træskibenes sammenslutning inviterer til Pinsestævne

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"

★ Artikel

★ Landstrøm: Ja, jord skal med om bord

Kort nyt

Tyv satte stjålne bådmotorer til salg på nettet





Udvalgte artikler *