fbpx

#546: Ny udgave af BÅD på gaden

Inkluder i Newsletter: Ja

Julefreden sænker sig ganske snart, og ferietid er læsetid. Af samme årsag har vi rykket udgivelsen af #546 BÅD frem, så et nyt magasin udkommer i dag, torsdag den 20. december.

Du får naturligvis masser af læsestof til ægte fordybelse, og i #546 finder du en stor reportage fra Mets, verdens største udstyrsudstilling – du kan læse om de drømme der brast for handicappede sejlere, da der ikke længere findes sejlsport ved Paralympics. Vi ser på de sidste nominere både til European Yacht of the Year – har været tur forbi en overset perle, Montenegro, ligesom Øyvind Bordal ser nærmere på Sail GP, hvad er nu det for en fisk?

Dette blot et udpluk og et godt miks af dybdegående artikler fra den maritime verden.

Køb magasinet i din kiosk, eller som e-version her på sitet. Vores nye site byder på nye spændende muligheder – nærmere beskrevet her.

Med redaktørens leder, ønsker vi alle vores læsere samt kunder en rigtig glædelig jul samt et godt nytår:

Lidt har vel også ret, men ...

Sejlerne får nedsat afgiften på deres kaskoforsikringer. Det blev resultatet af den seneste finanslov for 2019, som blev forhandlet på plads mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Sejlerne får nedsat afgiften på deres kaskoforsikringer. Det blev resultatet af den seneste finanslov for 2019, som blev forhandlet på plads mellem regeringen og Dansk Folkeparti. 
Det blev desværre ikke som udkastet til finansloven, og som mange havde håbet på, en nedsættelse til 0,8 %. Der skulle lige pilles lidt i sidste øjeblik, hvor de helt store ”forhandlinger” foregik, og reduceringen blev tilpasset med 0,2 %, så vi ”kun” endte på 1,0 %. Samme sats som vi kom fra tilbage i 2012. Sølle 0,2 % var der lige nogen som drillede sejlerne med, og jeg opfatter det fuldkommen latterligt og helt til grin, symbolpolitik af værste skuffe, når disse latterlige små justeringer finder sted i sidste øjeblik. 

Magisk grænse
Lige så latterlig jeg finder de 0,2 % justering, lige så magisk og vigtigt ville det have været at komme under grænsen på den ene procent. Nu ser jeg ingen anden udvej end fortsat at arbejde med at få den kommende regering til at forstå vigtigheden af at få den forhadte afgift fjernet helt. De gamle argumenter, om hvorfor denne misundelsesafgift overhovedet findes, er for længst ubrugelige, og de nye argumenter samt udfordringer for den maritime branche, som har været i spil denne gang, vil desværre stadig være aktuelle. 

Det koster arbejdspladser at bevare denne afgift. Det er så ubegribeligt uforståeligt, når en regering søger med lys og lygte for at løfte arbejdsudbuddet, at de ikke slår til med fuld musik, når det nu er så beviseligt korrekt, at her var der mulighed for at få noget af regeringens politik igennem. 

De muliges kunst
Jeg er naturligvis godt klar over at politik, og især når det handler om penge, er de muliges kunst. Men i et statsbudget på langt over tusinde milliarder – ja du læste rigtigt, faktisk 1.200.000.000.000 – et tusind to hundrede milliarder, kan det slet ikke beregnes, eller sågar slå ud på din lommeregner, at man lige får cuttet 0,2 % i sidste øjeblik af grundlaget for afgiften på kaskoforsikringer.  

Lad julefreden sænke sig
De fleste læsere har nok gennemskuet at jeg har lidt svært ved at lægge skuffelsen fra mig. Så tæt på, og alligevel så langt fra noget der rigtig batter, øv. Men, livet går videre og magasinet skal ud til alle jer kære læsere – julen står for døren, og jeg håber da naturligvis at julefreden (trods alt) sænker sig med masser af super fede maritime gaver under træet. 

Husk vi ”sejler” året rundt på vores website, som i fremtiden vil indeholde langt flere låste kvalitets-artikler for vores abonnenter. Husk, det kræver blot et login, som er gratis for abonnenter på BÅD, eller som e-abonnent hvor du får det hele leveret elektronisk. 
Med ønsket om en rigtig glædelig jul samt et godt nytår – og ikke mindst rigtig god læselyst. 

Søren Øverup 

skærmbillede 2018 12 20 kl. 06.32.03