fbpx

To mand klar med blokken i Aarhus

Inkluder i Newsletter: Ja

Bådmagasinets vil i kommende uge være repræsenteret af hele to fag-nørder ved VM i Aarhus. Udover Øyvind Bordal, fast journalist på magasinet BÅD, så vil vores 'internationale korrespondent', Morten Brandt, også være i Aarhus. Morten skal også hjælpe DR med at holde overblik på de mange baner, hvor de 55 danske sejlere er i ilden.

Danmarks Radio er gået all in på dækningen af VM fra Aarhus. Det har betydet, at de må trække på journalistiske ressourcer uden for egne rækker. Og længst ude på banerne, der hvor produktionsfirmaet Sunset & Vine og Sailing World har besluttet ikke at dække sejladserne med live-billeder eller tracking, skal Morten Brandt forsøge at holde styr på de danske deltageres placeringer og deres muligheder for at kvalificere en dansk nationsplads til OL i Tokyo i 2020, ligesom vi også erfarer at Michael Hestbæk og Bo Hasseris, vil blive brugt bag mikrofonen.

De store landsdækkende medier er alle tilstede i Aarhus, hvor de følger med i hvordan det går de danske sejlere. På Bådmagasinet er vi utroligt glade for den medieopmærksomhed sejlsporten trækker for tiden, og håber samtidig, at det er starten på mere fokus på vores utroligt dygtige sejlere og det store arbejde de gør sammen med deres trænere og Dansk Sejlunion.

Når det er sagt, ved vi også, at ligesom ved OL, så er det de store medier der løber med de store overskrifter. Selv om du også har mulighed for at følge dagens Live her på sitet, så er det planen, at Morten Brandt efter hans DR-fyraften, og Øyvind Bordal, som også skal levere til Norsk Sejlforbund, gøre en indsats for at finde de skæve historier fra VM, historier som vi mener vil være interessante for Bådmagasinets læsere, siger ansvarshavende Søren Øverup.

Har du ideer eller spørgsmål til Bådmagasinet om VM, så send os en Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

mb web

Når Morten Brandt er færdig med dagens indsats for DR, så vil der blive tid til en artikel her på Baadmagasinet.dk fra VM i Aarhus

oyvind

Øyvind Bordal, fast journalist på magasinet BÅD, skal arbejde for Norsk Sejlforbund, men vil også i den kommende uge dække VM for Bådmagasinet.dk.