fbpx

Kender du reglerne for sejlads i vindmølleparker?

Inkluder i Newsletter: Ja

I Danmark må du som udgangspunkt gerne sejle mellem vindmøllerne i en vindmøllepark. I udlandet f.eks. England og Frankrig kan sejlads i vindmølleparker begrænses af regler omkring fartøjets størrelse, sigtbarhed, vindstyrke etc.

Du skal holde god afstand til møllerne, og det er forbudt at sejle helt hen til en mølle, ligesom du heller ikke må fortøje eller gå op på møllerne. Som tommelfingerregel er der ca. 4 meter vand tæt på møllen, og ca. 22 meter op til vingerne. Men har du høj rig eller stikker dybt, så hold god afstand. Ankring er for budt, da der løber mange kabler mellem møllerne. Desuden er der en korridor med ankring forbudt, der, hvor kablet løber fra møllerne og ind til land.

Vindmøllepark under konstruktion

Det er forbudt at sejle i vindmølleparkerne, mens de er under opbygning. Mens parken bygges er der oprettet en sikkerhedszone, hvor al uvedkommende sejlads er forbudt. Området er normalt afmærket med gule specialafmærkninger, men hold godt øje alligevel. Når møllerne er færdigbyggede, kan du læse i Efterretninger for Søfarende, at sikkerhedszonen ophæves, og sømærkerne fjernes. Herefter må du sejle imellem møllerne på eget ansvar, med mindre lokale regler siger noget andet.

Også adgang forbudt, når der repareres

Marine Coordination Manager, Peder Rosenberg Pedersen fra DONG, gør opmærksom på at sejladsen igennem mølleparken altid skal planlægges, herunder at der indhentes sejladsoplysninger og navigations varsler i Efterretninger for Søfarende. Der kan nemlig være reparationsarbejder i området, som forhindrer fri sejlads. Det kan være opmålingsarbejde, udlægning af bøjer, dykkeroperationer, undervandskabel-arbejder og udskiftning af møllekomponenter, og så må du ikke sejle der.

Pas på om natten

Havvindmølleparkerne er, som hovedregel, kun afmærket med lys i yderkanten. Her er møller i "passende antal" mærket med gult lys; der blinker synkront. Sejler du mellem møllerne om natten, er der ingen lysafmærkning eller reflekser. På de nyere møller er nederste del af tårnet malet gule – det gælder ikke de gamle møller.

Kilde: duelighed.dk