fbpx

V-log: Mest sete for sejlere #8

Inkluder i Newsletter: Ja

Mød Wes, Kate og hunden Lola i deres amerikansk designede Ericson 30. De er i 20erne og har besluttet at udleve drømmen om livet til søs, men de har ingen forudsætninger. Det kommer der masser 'how not to-historier' ud af.

Efter at have afsluttet studierne og arbejdet en kortere periode, er der penge til at købe den første brugte båd og starte v-log’en Wicked Salty op.

De har base på den amerikanske østkyst omkring Annapolis og Baltimore. Men de kommer omkring på østkysten og når på et tidspunkt, som det mest eksotiske, til Bahamas. Herfra er der lækre billeder med blåt vand, flotte strande god dykning og så er Wes og Kate gode til at møde andre mennesker og få dem inddraget i deres videoer.

Videoerne er ofte underholdende – godt klippede og velfortalte. De formår at gøre deres hverdag interessant ved at vinkle på dramaet eller blot det mest interessante fremfor kronologien, hvor den ene dag ofte ligner den anden.

Dermed ligger de et stykke fra den trivielle log-bogs-stil nogle af de andre v-loggere benytter.
Og den helt store feature hos Wicked Salty er de dramatiske oplevelser.

De har gjort det til en spidskompetence at lave disse episoder ganske simpelt fordi de helt selv skaber den ene farlige situation efter den anden. Kronen på værket er fortsat afsnittet, hvor deres båd snak!

Kigger man imidlertid på i alt 110 publiserede videoer, taler titlerne over de mest sete af disse deres eget sprog:

* Major failiure – our boat sank
* Hard times dealing with a sunken boat.
* Life Aboard Tropical Storm
* Anchor Dragging Groundings
* Mistakes in open ocean sailing
* Boarded by US Cost Guard
* Failed Crossing Gulf Stream

Det er underholdende, men der mangler lige det sidste. Den største down-side er således, at Wes og Kate simpelthen er for ureflekterede i forhold til de situationer de havner i og de mennesker de støder på undervejs.

Det er muligt, at denne anmelder har set for meget public service tv og derfor har en forventning om at lære nyt eller i hvert fald at have en oplevelse af nogle ville kunne lære noget ved at bruge deres tid i selvskab med tv-værterne. Der kunne være masser af opfølgning på alle de mere eller mindre idiotiske og potentielt farlige situationer Wes og Kate bringer sig selv i – Eksempelvis høre man aldrig hvorfor deres første båd sank, eller hvad de har tænkt sig at gøre for at det ikke kommer til at ske igen.

På et crusing-site kunne man læse at det muligvis var en utæt skroggennemføring, men det var ubekræftede rygter. Den største lektie hos Salty Wicked er derfor at finde på deres youtube-side hvor de introducerer sig selv. Her beskrivelser de, at de ønsker at inspirere andre til at realisere deres drømme og vise at det er muligt. Og man må lade værterne, at denne del af deres mission kører rent hjem, for indtrykket man sidder tilbage med er, at når Wes, Kate og Lola kan, så kan alle gøre det.

Wicked Salty har 48.000 følgere og har hele 7.470.438 visninger – mange at deres videoer har over 200.000 visninger, hvilket er markant højere f.eks. Ran Sailing der er anmeldt her på sitet som v-log #9 

De mest sete er ikke overrasende afsnittede med de største dramaer, hvor båden synker - se mere om dette her