fbpx

Få havneplads på en helt ny måde

Inkluder i Newsletter: Ja

Assens Marina sælger nu bådpladser på Deal.dk, og det er faktisk ikke set før herhjemme.  Assens Marina A.m.b.a. har indgået en aftale med Deal.dk om salg af jollepladser og bådpladser fra den 15. til 30. april.

På vegne af bådpladsejere i marinaen, som ikke længere har båd og derfor ønsker at sælge deres bådplads har Assens Marina fået lavet denne aftale, hvor en plads kan købes med 40% rabat.

Normalt koster en bådplads 830 kr. pr. kvadratmeter bådplads - med Deal-aftalen koster pladsen kun 500 kr. pr. kvadratmeter. En jolleplads koster 532 kr. pr. kvadratmeter jolleplads, hvor Deal-prisen er 319 kr. pr. kvadratmeter.

Assens Marina ligger centralt i Lillebælt

Som ejer af en bådplads i marinaen får man 37% reduktion på det årlige driftsbidrag, som i forvejen er meget fordelagtige sammenlignet med priserne i tilsvarende marinaer.

Assens Marina ligger godt beskyttet på det rekreative skønne Assens Næs direkte ved Assens by med dens mange butikker og kulturelle tilbud med det bedste sejlfarvand i centrum af Lillebælt, og Assens Marina har alle de nødvendige faciliteter til sikker og god håndtering af alle bådtyper med bådløft helt op til 27 tons.

Hvis ovenstående kunne friste, så kan du få yderligere oplysninger ved at kontakte havneleder Alex Hansen, på tlf. 21 69 15 67 - eller formanden for Assens Marina A.m.b.a. Hans Mørkebjerg på tlf. 21 64 80 41