fbpx

Vildt gang i isbådene landet over - se fotogalleri fra Sjælsø

Inkluder i Newsletter: Ja

De hårdt prøvede isbåds entusiaster fik gang i grejet i år. Det er efterhånden en del år siden (5+, red.) der har kunnet sejles isbåd på disse breddegrader, men den forgangne weekend har der virkelig været gang i den rundt omkring i landet. Arresø, Furresø, Arreskovsø på Fyn, Ringkøbing Fjord samt Skanderborg Sø er blot nogle af de steder hvor isbåds skipperne har fået luftet deres grej.

Svært med optimale forhold

Det er bestemt ikke nemt at være dansk isbåds-sejler. Den hårde vind har de seneste mange dage været årsagen til, at det på trods af sibirisk kulde over landet, har taget noget længere tid at fryse til, på de danske søer.

Og, så må det jo forøvrigt heller ikke sne, efter det er frosset til, ligesom en gang regn naturligvis også ville gøre isen noget ujævn. Når det hele så klapper - så skulle solen gerne titte frem, og så må vinden gerne komme igen - jo jo, det er ikke bare lige at være isbåds skipper...

Lader til at være slut

Et vejrskifte over landet mandag, ser imidlertid ud til at sætte en stoppe for isbåds sæsonen.

Skærmbillede 2018 03 05 kl. 06.29.22

Isbåds sæsonen ladet til at være slut. Sidst på ugen kommer det nærmest til at føles som forår, i Helsinge.

Et voldsomt vejr bevæger sig hen over landet mandag, efterfulgt af varmere vejr fra syd, så fra tirsdag og frem står den på plusgrader. Men isen er dog forholdsvis tyk, så nåede du det ikke lige ud på det stive vand de seneste par dage, så kan der være mulighed for at sejle inden weekenden – det kræver dog nok du lige kan nappe en fridag eller to ;-)

Se fotogalleri fra Per Heegaard som var et smut forbi Sjælsø søndag.

Polen

For du rutinerede ligger der ofte en del kilometer i bilen bag en god dag på isen. Sverige og Polen er yndede steder at tage hen, hvis man vil være sikker på at kunne sejle isbåd. Her Mesterskabs-sejlads i Polen den forgangne weekend.