fbpx

Flere kvinder på vandet - hvem vil ikke sige WOW til det?

Inkluder i Newsletter: Ja

I forrige uge var det Youngsters, i går så et ny og super spændende initiativ dagens lys - flere kvinder på vandet. Alt bygges i princippet på skuldrene af Sejlsportsligaen - hvor er det fedt.

Women on Water. Eller bare WOW. Navnet står for et det nye sejlernetværk, der skal få flere kvinder på vandet. Ikke mindst i de mange nye J/70'ere og øvrige sportsbåde rundt i landet. Netværkets første træninger foregår i marts på Øresund.

PoulStig

45 kvindelige sejlere samlet på ét sted. Det sker ikke hver dag - men det skete en tirsdag aften i Hellerup, helt præcist i brillebutikken Poul Stig Briller, der lagde adresse til kick-off mødet for det nye netværk for kvindelige sejlere.

Dansk Sejlunions formand, Line Markert, var indbudt som "speciel guest", hvor hun fik til opgave at afsløre navnet på det nye netværk. WOW hedder det, udtales wauw - eller på samme måde, som når Søren Østergaard forsøger at sælge Internet Waoo iført dametøj (!) - og bogstaverne står naturligvis for "Women On Water", som netop er, hvad det hele går ud på.

Markert

En forståeligt og tydeligt begejstret formand for Dansk Sejlunion, Line Markert, var med til at afsløre titlen på det nye sejlernetværk for kvinder WOW

For få kvinder

'Vi oplever, der er ALT for få kvinder ude på havet. Mange vil gerne, men det er svært at få nogen med ud, hvor det er sjovt - det gælder både i træning og ved kapsejlads,' forklarer Henriette Koch (KDY), tidligere OL-sejler i 470, og nu den ene af initiativtagerne til WOW.

Den anden WOW-skaber, matchracesejler Josefine Boel Rasmussen (KDY), supplerer: 'Vi kan ikke fylde bådene ud. Vi kan ikke finde nok at træne med og mod. Så vi træner med mændene, men vi vil også gerne træne med nogle kvinder.'

Opfordringen til kvinderne, på alle niveauer, om at komme på vandet flugter med, at flere og flere sejlklubber skærper deres tilbud i form af investeringer i attraktive sportsbåde.

Nemmere at komme på vandet

En af de ting som skal være med til at få kvinderne ud på vandet, efter at netværket har set dagens lys er ’pay and sail’-koncept. Det betyder, at du (nemmere) kan komme ud og prøve at sejle. Du møder op, betaler og sejler. Initiativtagerne lægger op til at man i første omgang ”bare” møder op. Herefter kan man sejle med nogen man kender, sejle med dem der lige kunne dén dag, sejle med nogen man gerne vil lære noget af eller noget tredje. En af grundstenene i projektet er at der skal være færre barriere, ved at komme på vandet.

Line Markert er begejstret for det nye tiltag:

'Jeg synes, det er et fantastisk koncept, som åbner for et netværk blandt kvinder, der gerne vil ud og have saltvand i håret en gang i mellem, men ikke nødvendigvis kan forpligte sig hver uge, lyder det fra advokat, familiemor, og formand for Dansk Sejlunions.

WOW4

Det nye sejlernetværk for kvinder er født. WOW - women on water gennemfører træningslørdag i marts april og maj, og det  foregår i første omgang i Skovshoved - med KDY's J/70'ere til rådighed. Her fra venstre: Nynne Ammundsen (Sejlsportsligaen), Line Markert (DS-formand) og de to WOW-skabere, Henriette Koch og Josefine Boel Rasmussen

 

Rundt i landet?

'Lige nu starter vi på Øresund. Men senere vil vi også gerne videre ud i landet, fx Middelfart, Aarhus og andre steder, hvor der er klubber, som investerer i J/70’ere' siger Josefine Boel Rasmussen.

Som en del af Sejlsportsligafamilien

For Sejlsportsligaen er det naturligt at være med til at skabe miljøer for Youngsters og nu kvinder på vandet WOW som naturlige medlemmer af ”Sejlsportsligafamilien”. Med senere etablering af ungdoms- og kvindeliga.

'Lad os skabe stærke træningsmiljøer med J/70 og ”pay and sail” koncepter, der gør det nemmere at komme på vandet. Det sammen med aktionprægede sejladsformater, er det, der skal tegne fremtiden og få flere på vandet' - forklarer Nynne Ammundsen, brand manager i Sejlsportsligaen.

Næste skridt er at ’like’ Facebook-siden der hører til projektet samt blive en del af den gruppe som arrangerer de første træningsdage.

I bedste Hall of Fame stil, Line Markert afslørede det nye logo og navn:









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf





Udvalgte artikler *