fbpx

Risikerer Danmark at ende som skibskirkegård?

Inkluder i Newsletter: Ja

Kystnære skibsvrag vil ikke blive fjernet fra de danske farvande. I hvert fald ikke så længe, at de ikke udgør en trussel for havmiljø, fiskeri og sejladssikkerhed. Det skriver Miljø- og Fødevareministeriet til Ingeniøren, som fredag bragte en ganske interessant artikel om emnet fredag.

På ing.dk kan man læse at Danmarks Naturfredningsforening finder det skamløst, og er klar til at gå rettens vej, for at få fjernet de kystnære skibsvrag, så der ikke opstår en situation, hvor Danmark ender med at fungere som en international skibskirkegård.

'Ellers kan skibsejere jo spekulere i at dumpe udtjente skibe ved at sætte dem på grund i danske farvande', siger Henning Mørk Jørgensen, der er havbiolog ved Danmarks Naturfredningsforening.

Harmløse skibe

I et svar til Folketinget skriver Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde larsen (V): ‘Skibsvrag, som ikke udgør en trussel eller fare, får normalt lov at ligge. For eksempel kræves skibsvrag, der ud fra en æstetisk betragtning, må anses for at være uskønne, ikke fjernet efter gældende regler. Der er således ingen øvre tidsgrænse for harmløse kystnære skibsvrag'.

Miljøministeriet skriver videre i et svar til Ingeniøren, at så længe skibene ikke udgør en trussel mod beskyttelsesinteresserne, eller er en miljøbelastning, så vil man hverken bekymre sig om at fjerne vragene eller holde tal på, hvor mange det drejer sig om.

Læs hele artiklen på ing.dk her

14. April 2015 trådte den internationale Nairobi-konvention om fjernelse af vrag i kraft - læs om reglerne her (eksternt link Søfartsstyrelsen, red.)