fbpx

Aarhus havn hærges af bøller, og opleves som det værste sted i landet

Inkluder i Newsletter: Ja

Stedet hvor Danmarks flotteste sejlsportscenter kommer til at ligge i fremtiden, hærges af bøller, og forholdene i Aarhus Lystbådehavn er de værste i landet. Det skriver Den Korte Avis onsdag.

Det var et problem sidste sommer, og nu er det kommet tilbage: Utilpassede bøller hærger i Aarhus Lystbådehavn, både til lands og til vands. Sejlerne oplever at deres benzindunke bliver lettet for indhold, og at vandslanger, sejlertøj, våddragter og spiritus forsvinder fra bådene og fra klubhuset, fortsætter artiklen med.

”Hele klubben lider nød. De unge mennesker opfører sig ad helvede til. Der er brændemærker i broen fra deres engangsgriller. Hvis man siger noget til dem, er luften fuld af trusler,” forklarer Per Risvang, der overvejer at finde et andet sted til sin båd på trods af, han har været medlem af sejlklubben i 40 år. (Aarhus Stiftstidende)

Folk er bange
Den Korte Avis skrev sidste år om problemer i havneområdet. En ældre bruger af havnen fortalte dengang, at bøllerne var af udenlandsk oprindelse. ”Det er araberknægte, og det ER et problem, selvom politiet siger noget andet,” sagde han. (DKA)

Problemet var, at de unge mænd på vandscootere ikke overholdt reglerne for færdsel i havnen og udenfor i området, hvor badende, stangsurfere og andre holder til. Småbørn i optimistjoller blev der heller ikke taget hensyn til.

Den Korte Avis har blandt andet sin historie fra Aarhus Stiftstidende, men de fortæller ikke noget om, hvem de nuværende bøller er. Men adfærdsmønsteret minder i hvert fald om det, man oplevede sidste år.

Avisen skriver, at det er meget svært at få havnens folk i tale om problemerne. Der er heller ingen udover Per Risvang, der vil stille op med navn og ansigt. Folk er bange, og de frygter repressalier, hvis de står frem.

”Det er bedst at holde sig for sig selv. Vi ved godt, du har set, hvad vi har lavet. Men du skal ikke sige noget til politiet,” sagde bøllerne ifølge en voksen sejler, der var til stede, men af frygt for repressalier ikke ønsker sit navn i avisen. (Aarhus Stiftstidende)

Den værste i landet
Under Aarhus Stiftstidendes besøg på havnen viste Per Risvang stedet, hvor bøllerne primært holder til, ved havneudsejlingen. Avisen tog billeder af det hele, for eksempel det grimme hul efter en grill og diverse grafitti. Nogle havde for eksempel skrevet ”Free Gaza” efterfulgt af et peacetegn og et ”not!”. Andre har skrevet fuck og fisse på havnefyret. 

Der er naturligvis andre end arabere, der går op i Gaza, og det kan ikke siges med sikkerhed, om det er de samme, der bliver ved med at hærge havnen.

Men havnens brugere vil lige så lidt som sidste år stå frem og fortælle om problemerne eller gøre noget ved dem.

Så længe det er situationen, bliver det formentlig kun værre. Allerede nu er forholdene i Aarhus Lystbådehavn de værste i landet.

”Vi har en havn, der ikke vil håndhæve ordensreglerne. Havnemesteren går ikke med kasket eller uniform. En havn skal have en havnemester, der er fysisk tilstede i arbejdstiden, vi ser ham aldrig. Af alle kommunale havne i landet er Aarhus Lystbådehavn den, der fungerer dårligst. De københavnske havne har slet ikke de samme problemer med utilpassede unge, men de har også den selvforvaltning, vi her i havnen er blevet lovet i årevis,” siger Per Risvang til Aarhus Stiftstidende, som Den Korte Avis citerer

Bøllerne fortsætter med at hærge, slutter Den Korte Avis 

Debatten om problemerne er i fuld gang på de sociale medier, hvor flere påstår at Den Korte Avis, som har citeret Aarhus Stifttidende, er helt gal på den!

Bådmagasinet har fra flere i den lokale sejlerkreds hørt om udfordringerne på havnen, så noget må der være om snakken. Kan du genkende problemet?









Kort nyt

De er der ikke endnu – men når de kommer...

Kort nyt

Flot donation øger sikkerheden i Roskilde

Kort nyt

Tun-feber i Helsingør – billetterne er revet væk

Kapsejlads

Anne-Marie Rindom skadet - misser Hyéres!

★ Artikel

★ Ruffet måtte af og på igen

Kapsejlads

Første officielle DM i singlehand sejlads er en realitet 

Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL





Udvalgte artikler *