fbpx

Yachtklubben Furesøen får hele 4 nye sportsbåde og en ekstra følgebåd

Inkluder i Newsletter: Ja

Standerhejsningen i Yachtklubben Furesøen lørdag den 30. april gav et kraftigt signal om den fornyelse, som sejlklubben ved Furesøen er i gang med.

Fokus var på båddåb af hele fire nyanskaffede Open 5.70 sportsbåde, og en ekstra ny følgebåd. Yachtklubben har en af landets største ungdomsafdelinger med mere end 200 medlemmer i alderen 6-25 år.

Yachtklubben Furesøens formand, Gert Eriksen fortæller: "målet med vores Open 5.70-projekt er i første omgang at etablere et sejladsmæssigt udfordrende tilbud til vores ungdomssejlere, sådan at de fortsat ønsker at sejle hos os – også når de passerer 16-18-årsalderen og søger nye udfordringer efter at have sejlet jolle hos os i nogle år. Tilbuddet gælder imidlertid alle klubbens dygtige sejlere; forleden var et af vores medlemmer på 72 år ude i en af bådene – tydeligvis ikke for sidste gang".

Klubben har med ét slag åbnet mulighed for en række nye sejlads-tilbud med de nyanskaffede Open 5.70 sportsbåde, som er bygget af franske Phileas Boats/Hobie Cat. Én af de fire både er indtil videre stillet til rådighed for klubben af en forælder til en af klubbens dygtigste sejlere.

Den nye følgebåd, som blev døbt ved samme lejlighed, er nødvendig på grund af klubbens udvidelse af aktiviteterne både inden for sportsbådssejlads og med nye undervisningshold for bl.a. Europa-joller.

Følgebåden, som skal understøtte sikre rammer for klubbens træning, er anskaffet med støtte bl.a. fra Danske Bank i Lyngbys Fond og Østifterne. Følgebåden blev døbt "Grindehvalen" af klubbens nye bestyrelsesmedlem Stine Carlslund Nielsen, som bl.a. træner nogle af klubbens 6-8-årige "Ællinger".

Open 5.70-bådene – hentet hjem fra Frankrig og Spanien

Klubben har fulgt med i udviklingen indenfor sportsbådssejlads gennem flere år, og Open 5.70 er en af de bådtyper, som Dansk Sejlunion havde shortlistet i forbindelse med "Juniorkølbåds-projektet", hvor intentionen var at finde en ungdomskølbåd, som kunne finde anvendelse bredt i de danske sejlklubber.

Desværre blev projektet skrinlagt, men nu er båden stærkt tilbage i Danmark – foreløbig i Yachtklubben Furesøen, hvor man vil anvende Open 5.70 bredt, bl.a. til matchrace, træning med henblik på duelighedsprøven i sejlads – og ikke mindst træning til Sejlsportsligaen, hvor klubben er optaget i 2. division fra i år.

Bådene, som er brugte men velholdte, er købt i Frankrig og Spanien og fragtet hjem af medlemmer fra klubben. Ved båddåben blev bådene opkaldt efter gudinder i den nordiske mytologi. Gudmødrene var gennemgående hentet i klubbens dygtige trænerkorps: Nina Andersen døbte 'Freja', Michala Høeg Norsell døbte 'Vår' og Helene Waldmann Jørgensen døbte 'Idun'. Louise Hartmann Sørensen, som havde været med i Bordeaux for at hente den sidste af de 4 både døbte den 'Saga'.

20160430 stine grindehvalen IMG 3543

Stine Carlslund Nielsen, bestyrelsesmedlem og træner i Yachtklubben Furesøen, døber den nye følgebåde "Grindehvalen" ved årets standerhejsning. Den nye følgebåd skal sikre trygge rammer for klubbens mange unge sejlere, hvor klubben bl.a. som noget nyt har undervisningshold for Europa-jollesejlere. (Foto Finn Sørensen)









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf

Kapsejlads

J/70 Easter Camp i K.A.S.: Rekorddeltagelse og fokus på VM

Kort nyt

Uventet gave til sejl- og motorbådsklub





Udvalgte artikler *