Dansk Sejlunion har anmodet Gråsten Sejlklub om at tænke sig om m.h.t. eksklusionssagen og medlemskabet af Dansk Sejlunion. Både Dansk Sejlunion og Danmarks Idræts-Forbund har behandlet sagen, og konkluderet, at Gråsten Sejlklub skal genoptage det ekskluderede medlem. Det nægter Gråsten Sejlklub fortsat.
Sagen om eksklusion af Gråsten Sejlklub fra Dansk Sejlunion er nu nået helt ind til Christiansborg, hvor Ellen Trane Nørby fra Venstre har stillet spørgsmål i Folketingets Kulturudvalg til Kulturministeren.
I forlængelse af spørgsmål og svar bringer vi tillige uddrag af DIF’s redegørelse til Kulturministeren.
Læs også: Natorp: Brug tiden til at overveje løsninger, Gråsten
Bådmagasinet vil anbefale at både sejlere og klubber at læse hele dette svar, idet det giver en ganske omfattende redegørelse, ikke kun i relation til denne sag, men ikke mindst om det unikke ved tvistløsningssystemet i DIF Idrætten.
Og det er en forudsætning for at være med i DIF familien, at foreningerne retter sig efter afgørelserne.
Ellen Trane Nørby’s spørgsmål:
”Ministeren bedes oplyse, om hun finder det rimeligt, at 250 unge sejlere udelukkes fra stævner og talentarbejde, fordi der ikke kan eller ikke forventes at kunne findes en aftale om genoptagelse af ét ekskluderet seniormedlem i Gråsten Sejlklub, jf. artiklen ”Strid kan ende i suspension af sejlklub” fra JydskeVestkysten den 2. marts 2015?”
Kulturminister Marianne Jelved’s svar:
”Jeg har bedt DIF og Dansk Sejlunion om at kommentere sagen. Jeg har vedlagt deres besvarelse som bilag.
DIF har bl.a. oplyst, at organisationen har opbygget et tvistløsningssystem, som via en uafhængig og faglig kompetent vurdering af en konkret sag sikrer retssikkerheden for både idrætsudøvere, idrætsforeninger og specialforbund. Parterne er efterfølgende forpligtede til at efterleve afgørelserne i DIF-idrættens tvistløsningssystem.
Den konkrete sag fra Gråsten Sejlklub har været prøvet i højeste instans i dette system, og afgørelsen giver det ekskluderede medlem ret til genoptagelse som medlem i Gråsten Sejlklub.
Læs også: Gråsten Sejlklub må forlade Dansk Sejlunion
DIF og Dansk Sejlunion er private foreninger, og jeg har tillid til, at deres tvistløsningssystem sikrer både idrætsudøvere, idrætsforeninger og specialforbund imod uretmæssig behandling.”
Læs Danmarks Idræts-Forbunds redegørelse til Kultirministeren på de følgende side.........
Læs DIF's redegørelse til Kulturministeren
DIF skriver blandt andet nedenstående i svaret til Kulturministeren, som Marianne Jelved refererer til i sit svar til Folketingets Kulturudvalg.
Bådmagasinet vælger er at bringe det meste af dette svar, for dermed forhåbentlig af bringe større forståelse for, hvordan DIF Idrættens tvistløsningssystem fungerer, og ikke mindst at her er tale om et uvildigt system, der ligger udenfor rækkevidde af de politiske niveauer i DIF og DS:
”Sagen har i 2013/14 været prøvet i det interne – og uafhængige – tvistløsningssystem i DIF-idrætten, først i Dansk Sejlunions Ordensudvalg og efterfølgende i DIF-idrættens Højeste Appelinstans. Dette er sket i overensstemmelse med reglerne i Dansk Sejlunion og DIF om de to tvistløsningsorganers virke og kompetence.
Dansk Sejlunions Ordensudvalg traf afgørelse i sagen i november 2013 og ophævede eksklusionen. Denne afgørelse blev stadfæstet af DIF-idrættens Højeste Appelinstans ved afgørelse af 18. februar 2014, og sagen for Appelinstansen blev rejst af sejlklubben selv. Man vurderede, at der ikke var tilstrækkelig grundlag for eksklusion. I sagens behandling i Appelinstansen deltog 6 medlemmer, der alle er uddannet cand.jur., og 4 af medlemmerne er i deres civile virke dommere ved de danske domstole.
Sagen er et eksempel på det helt unikke ved tvistløsningssystemet i DIF-idrætten, nemlig at enhver idrætsudøver (foreningsmedlem) og idrætsforening – uanset idrætsdisciplin og niveau – som udgangspunkt har mulighed for at få sin sag prøvet i et uafhængigt og fagligt kompetent tvistløsningssystem. Det sikrer retssikkerheden i DIF-idrætten.
Af nødvendig respekt for uafhængigheden af de interne tvistløsningsorganer i DIF idrætten afholder DIF’s bestyrelse og administration sig helt principielt fra udtalelser om konkrete sager og deres afgørelse.
Om baggrunden for, at også eksklusionssager kan prøves i det interne tvistløsningssystem i DIF-idrætten – og ikke blot må henvises til de almindelige domstole – skal det dog generelt fremhæves, at en eksklusion er udtryk for, at medlemmet fratages muligheden for at deltage i idrætsaktiviteterne i idrætsforeningen, og det falder naturligt inden for tvistløsningsorganers virke at sikre, at dette kun sker, hvor det er sagligt og rimeligt begrundet og i overensstemmelse med et almindeligt proportionalitetsprincip.
En idrætsforening, der er medlem af et specialforbund under DIF – og dermed har adgang til alle de fordele, medlemskabet medfører – kan således ikke frit ekskludere et medlem, blot fordi det fornødne flertal opnås på generalforsamlingen. Ligesom i de almindelige disciplinærsager i DIF idrætten, gælder der således også et saglighedskrav i eksklusionssagerne.
Afgørelserne i den konkrete sag fra Dansk Sejlunions Ordensudvalg og DIF-idrættens Højeste Appelinstansen betyder, at det ekskluderede medlem har ret til genoptagelse som medlem af sejlklubben.
DIF er bekendt med, at sejlklubben indtil primo marts 2015 ikke har ønsket at indrømme den ekskluderede denne ret til genoptagelse som medlem. DIF er også bekendt med, at Dansk Sejlunion dels har indskærpet over for sejlklubben, at klubben er forpligtet til at efterleve afgørelserne fra de dømmende instanser i tvistløsningssystemet i DIF-idrætten, dels har varslet suspension af klubben i medfør af sejlunionens vedtægter, såfremt klubben ikke efterlever afgørelserne.
Som specialforbund under DIF er Dansk Sejlunion netop forpligtet til at sikre, at sejlunionens medlemsforeninger efterlever afgørelserne i tvistløsningssystemet.
Efterspillet i den konkrete sag angår således det helt grundlæggende og principielle forhold, at de afgørelser, der træffes af de kompetente og uafhængige dømmende instanser i DIF-idrættens interne tvistløsningssystem, skal respekteres og efterleves.
Efterlevelsen af afgørelserne er en tvingende nødvendighed for, at systemet kan fungere og effektivt leve op til hovedformålet med dets etablering; at sikre retssikkerheden for både foreningsmedlemmer, idrætsforeninger, specialforbund m.v.
Det er principielt ikke anderledes end for domme afsagt af de almindelige domstole. På dopingområdet (og snart på matchfixingområdet) er det tilmed en betingelse for idrætsorganisationernes modtagelse af tilskud, at denne efterlevelse af afgørelserne finder sted.
Retssikkerheden i DIF-idrætten gælder på alle niveauer, herunder i relationerne ’medlem vs. forening’, ’forening vs. specialforbund’ og ’specialforbund vs. hovedorganisation (DIF)’. Retssikkerheden kan ikke gradueres alt efter, om den beslutning, der anfægtes, er truffet af fx i) en enkeltperson, ii) en bestyrelse eller generalforsamling i en idrætsforening eller iii) et organ under specialforbundet eller DIF.
Den konkrete sag og dens efterspil angår således ikke spørgsmålet om, hvorvidt DIF (og Dansk Sejlunion) generelt respekterer de beslutninger, der træffes i medlemsklubbernes bestyrelser og generalforsamlinger, således som det ellers synes forudsat i de omhandlede spørgsmål 143 og 144 til Kulturministeren.
Det er klart, at DIF generelt anerkender – og tilmed forsøger at skabe rammerne for – størst mulig selvbestemmelsesret i idrætsforeningerne. Men denne selvbestemmelsesret skal naturligvis udøves i overensstemmelse med de (retlige) rammer, der gælder for de almennyttige idrætsforeninger under DIF. Det gælder, uanset om rammerne udgøres af den almindelig lovgivning eller af idrættens egne regler (fx reglerne mod matchfixing, doping og krænkelser af børn og unge).
Med medlemskabet af et specialforbund under DIF, herunder Dansk Sejlunion, følger en lang række rettigheder og muligheder for idrætsforeningen; man kan tilmed tale om en begunstigende retsstilling. Samtidig følger der en række forpligtelser, hvori bl.a. indgår forpligtelserne til at efterleve DIF’s (og specialforbundets) regelsæt og at agere sagligt og proportionalt i medlemsanliggender.
Det interne tvistløsningssystem i DIF-idrætten er i sig selv et eksempel på den kombination af rettigheder og forpligtelser, der følger af medlemskabet af et specialforbund under DIF. På den ene side kan idrætsforeningerne få efterprøvet retmæssigheden af de beslutninger, der direkte griber negativt ind i foreningens anliggender, og foreningen kan forvente, at en afgørelse i tvistløsningssystemet, der giver forening medhold, også effektueres. Omvendt må foreningen tilsvarende acceptere, at der i tvistløsningssystemet kan blive truffet afgørelser, der går foreningen imod. Det er netop essensen i et tvistløsningssystem.
Sager om eksklusion af et foreningsmedlem adskiller sig i denne forbindelse ikke fra de øvrige sagskategorier i DIF-idrættens tvistløsningssystem. Retssikkerheden er ens for alle, og afgørelserne i tvistløsningssystemet skal efterleves i lige stor udstrækning, uanset hvilket regelsæt og tema de vedrører.”
DIF har udgivet en 10 siders pjece "Eksklusion fra DIF-foreninger - hvad gælder og hvordan skal sagerne håndteres?", som kan downloades fra DIF's hjemmeside www.dif.dk. Den indeholder blandt andet følgende afsnit:
- En eksklusion skal være saglig og proportional
- Bestyrelsens rolle og kompetence
- Bestyrelsens vurdering af sagen
- Hvad med idrætsforeningernes demokratiske selvbestemmelse?
- Hvornår er en eksklusion så berettiget?
- Hvilken fremgangsmåde skal følges?
- Hvornår træder eksklusionen i kraft?
- Er der klageadgang?
- Hvad med folkeoplysningsloven?