fbpx

Kendt svensk designer er gået bort

Inkluder i Newsletter: Ja

 

Den succesfulde svenske bådkonstruktør Peter Norlin er død. Han blev blot 71 år gammel, men han nåede at sætte et solidt aftryk i skandinavisk og international sejlsport med mange vinderbåde og populære bådklasser.

De fleste danske sejlere kender navnet Peter Norlin, der gennem et halvt århundrede var en af verdens mest respekterede bådkonstruktører. Han blev født 7. maj 1941 i sejlerforstaden Nacke ved Stockholm og fik sit gennembrud som konstruktør med Scampi 30, der vandt Half Ton Cup i 1969.

Peter Norlin var selv en talentfuld sejler, og sad selv ved pinden, da hans dengang revolutionerende konstruktion vandt. Siden har Peter Norlin tegnet et væld af succesbåde.

Han blev chefdesigner på Albin-værftet og herhjemme er han nok mest kendt for serien af velsejlende Albin sejlbåde, som f.eks. den meget populære klassebåde Express, hvor der blev bygget 1400 både, og familiebådene Alpha, Delta og Nova.

I 1974 vandt Peter Norlin Half Ton Cup med prototypen til Albin Accent og protypen til Albin Stratus vandt Three Quarter Ton Cup i Hundested i 1979. Norlin 34 og 37 var også frygtede havkrydsere på de danske distancesejladser i mange år.

Peter Norlin tegnede også velkendte både som f.eks. Avance, Omega 42 og en lang række Sweden Yachts. Siden slutningen af halvfjerdserne har Norlin også tegnet en lang række moderne versioner af den klassiske 6-mter, og hans "mini-12er", 2,4 m Mk II er så meget "state of the art", at den nærmest er en entypebåd indenfor målereglen. Han var aktiv konstruktør frem til 2008, hvor han tegnede den meget velsejlende Sweden Yachts 40 med moderne selvslående fok.

Se den imponerende liste over Peter Norlins mest kendte serieproducerede både på næste side:


 

2.4mR

Accent

Amoress

Albin 78 Cirrus

Albin Cumulus

Albin Alpha

Albin Delta

Albin Express

Albin Nova

Albin Stratus

Avance 24

Avance 245

Avance 33

Avance 36

Fabola Scanper

Gambler 37

Gambler 38

IW 26 / Lill-Scampi

Monark 700

Najad 37

Najad 371

Norlin 34

Norlin 37

Norlin 41

N-Yachts 41

N-Yachts 411

Omega 42

Scampi

Scampi 34

Scanper 22

Super Swede 53

Swede 37

Sweden Yachts 340

Sweden Yachts 36

Sweden Yachts 370

Sweden Yachts 38

Sweden Yachts 390

Sweden Yachts 40

Sweden Yachts 41

Sweden Yachts 42

Sweden Yachts 45

Sweden Yachts 50

Sweden Yachts 52 Classic

Sweden Yachts 54

Sweden Yachts 70

Tiger 22 (A22)

Triss 570

Triss Norlin