fbpx

Svenske Björn Hansen levede op til favorit-værdigheden

Inkluder i Newsletter: Ja

Artikelindeks

Det var på ingen måde en gentagelse af de klassiske Danish Open før finanskrise, men tiden er en anden, og 2012 udgaven giver næppe livstruende økonomiske tømmermænd til KDY?

Der skete en masse på havnen i Skovshoved, især om søndagen hvor der var rigtig mange tilskuere på "lægterne". Finalerne blev afviklet tæt på land mens der var rig mulighed for at få sig en is eller en øl – sidstnævnte til kun 20 kr. Om der var skubbet en eller flere millioner kroner i projektet, havde der ikke været mange flere tilskuere til stede.

Det trofaste publikum måtte indrette sig på, at vinden drillede i de indledende sejladser. Sejladserne måtte sejles ude midt på Øresund, grundet den rigtig dårlige vejrudsigt, hvor vinden sprang 180 grader. Der gjaldt det om at få sorteret bukkene fra fårene, og gøre klar til søndagens finaler.

Lørdag var der gallamiddag, i det der i forrige uge var Knarr Landsbyen, et flot arrangement styret af frivillige glade sejlere. Projektleder fra KDY Dorte Mølgaard skal have stor ros, for at tage en stendød aktivitet, fyldt med økonomiske skeletter, ryste den og give den nyt liv på de vilkår økonomien giver i 2012.

Hele holdet omkring årets Danish Open, skal have ros. For sikkert, ganske få penge, havde de sammen fået stablet et solidt stævne på bordet. Selv gode gamle "Gorm" var hevet ud af mølposen og klar til at kommenterer finalesejladserne om søndagen.

Sportsligt har det nok været en omgang let træning for svenske Björn Hansen, der ligger nr. to på verdensranglisten, og aktuel nr. et på Match Race Tour, men det sympatiske er, at Björn bakker om omkring KDY, og deres ønske om at begynde forfra med Danish Open. De 15.000 kr. berettiger ikke megen sejlads, for det dansk/svenske hold der har stjernestatus ude i verden.

I debatten på artiklen: "Aschenbrenner direkte videre til semifinalen", som redaktøren klogelig lukkede, da den løb af sporet, var der i begyndelsen flere som argumenterede for at Danish Open var en død sild, hvis ikke KDY kunne genskabe fordums gigantaktiviteter. Det er noget sludder - venner, for hvor mange bliver slået tilbage til start i det gode brætspil Matador, for herefter at farer ind på Rådhuspladsen for at købe vildt ind? Sidst nogle forsøgte i dansk sejlsport, var de ved at køre den royale klub i sænk, ja tæt på økonomisk ruin.

Danish Open er en vigtig aktivitet for KDY, en vigtig sejlads for dansk sejlsports position på verdenskortet. Men fordum fejltagelser er det befriende at se, ikke bliver gentaget. Vi har brug for dette udstillingsvindue, så de mange unge talenter har muligheden for at profilerer sig.

Forhåbentligt vil Danish Open 2012 i Skovshoved være startskuddet til, at KDY igen om nogle år lægger vand til verdens bedste match race stævne, både for sejlere og tilskuere. Men også i et økonomisk levedygtigt fora.

Se dejlige fotos fra Per Heegaard på næste side


 

aschenbrenner 0936

Joachim Aschenbrenner på bare 18 år, gjorde sig flot bemærket med en ligeså flot tredjeplads ved Danish Open 2012. Foto: Per Heegaard

bjørn hansen 1040

To'er på verdensranglisten og den førende på Touren Björn Hansen fra Sverige levede op til favoritværdigheden og vandt Danish Open 2012. Foto: Per Heegaard

danish open 2012 1051

Et noget mindre Danish Open, men med få midler fik KDY skabt et flot stævne, og om søndagen var der da også tilskuere på molen i Skovshoved. Foto: Per Heegaard

aschenbrenner wibroe 0762

Aschenbrenner går her foran Peter Wibroe. Foto: Per Heegaard

hansen 1108

Gentoftes Borgmester Hans Toft kunne søndag overrække førstepræmien til Björn Hansen med sin dansk gast Phillip Kai Guhle. Foto: Per Heegaard




Seneste nyheder





Kort nyt

Flot donation øger sikkerheden i Roskilde

Kort nyt

Tun-feber i Helsingør – billetterne er revet væk

Kapsejlads

Anne-Marie Rindom skadet - misser Hyéres!

★ Artikel

★ Ruffet måtte af og på igen

Kapsejlads

Første officielle DM i singlehand sejlads er en realitet 

Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering





Udvalgte artikler *