fbpx

Sejlsportscenter i Aarhus rykker nærmere

Inkluder i Newsletter: Ja

Et nationalstadion for dansk sejlsport – er det en utænkelig drøm? Ikke hvis man spørger formand for Sailing Aarhus, Thomas Capitani. Drømmen, der har opbakning fra Aarhus Kommune, Dansk Sejlunion og Team Danmark, er nu kommet et skridt videre virkeliggørelsen, idet A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har bevilget et betydeligt beløb til at afholde en arkitektkonkurrence.

Arkitektkonkurrencen er et skridt på vejen

Den kommende arkitektkonkurrence skal sætte en længere proces igang. Thomas Capitani udtaler: "Vi får nu mulighed for at få dygtige arkitekter og ingeniører til at komme med deres bedste bud på et verdensklasse sejlsportscenter, der både lever op til vores sportslige ambitioner. Konkurrencen skal give et bud på, hvordan et moderne sejlsportscenter kan se ud. Selvom vi endnu ikke har pengene til at starte byggeriet, er arkitektkonkurrencen et vigtigt led i processen. Når vi har tegningerne og en model for sejlsportscentret, er det nemmere at fundraise penge til projektet".

En byggegrund står klar

Aarhus Kommune har allerede reserveret en byggegrund til projektet. Byggegrunden er placeret i Nordhavnen. Rådmand for kultur og borgerservice i Aarhus Marc Perera Christensen udtaler: "Aarhus Bugten er en enestående sejlsportsarena. Et arkitektonisk spændende sejlsportscenter vil være prikken over i'et, der for alvor placerer Aarhus på det internationale sejlerlandkort".

Arbejdsgruppen bag projekt skal nu i gang med at udarbejde konkurrencevilkårene, og det er målsætningen at udbyde konkurrencen efter sommerferien.