fbpx

Dansk kapsejlads-brugerundersøgelse

Inkluder i Newsletter: Ja

På vandet er Flemming Djernæs aktiv Spækhugger sejler. Foto:Sport & Event Photo

            Jeg har med interesse fulgt debatten og tænker, hvordan de stakkels frivillige hjælpere ude i klubberne mon vil tolke og omsætte de relativt få forslag, der er indkommet under Bådmagasinets opfordring til debat. <br />


Lad os få udarbejdet en decideret undersøgelse blandt sejlerne til gavn for alle kapsejladsarrangører og hele sejlermiljøet i Danmark.

Ikke mindst må spørgsmålene efterfølgende melde sig, om nogen af de fremkone forslag og eventuelle nye tiltag kan forventes at have den effekt, vi alle ønsker os - nemlig at få mange flere deltagere til kapsejladserne rundt om i landet.

Ændring af starttidspunktet
Som tidligere kapsejladschef i Sønderborg erfarede jeg/vi for ca. 10 år siden, hvordan en ændring af starttidspunktet havde stor positiv indvirkning på deltagerantallet for Als Rundt.

Sejladsen blev ændret fra en nat- til dagssejlads, og deltagerantallet steg 40%. Den idé går selvfølgelig ikke med hverken Sjælland Rundt eller Fyn Rundt, men derfor kan man jo godt overveje andre muligheder, for det viser jo, at ændringer kan have en positiv effekt!

Mange af Als Rundt deltagerne roste os dengang for, at de nu slap for at sejle kapsejlads om natten med måske kun nogle få varmegrader på et hårdt kryds i Lillebælt. Her 10 år senere, kan vi konstatere, at gennemsnitsalderen er højere end for 10 år siden, men kapsejladsen har i den forgangne periode formået at fastholde et deltagerantal på omkring 140 både.

Flyt kapsejladserne til senere på året
Det forekommer mig besynderligt, at alt kapsejladskrudtet bogstaveligt skal brændes af i foråret indenfor nogle ganske få uger. Faktisk ligger Fyn Cup, Classic Fyn Rundt og Sjælland Rundt så tæt på hinanden, at flere specialklubber har fundet det nødvendigt med en anbefaling til deres medlemmer om, hvilken sejlads, de bør vælge for at mønstre et stort antal både.

De hårde hunde, der vælger begge sejladser, vælger oftest at måtte undvære deres båd i de mellemliggende 2 uger, da fritiden ellers vil gå op i transportsejlads, som alligevel bliver temmelig tidskrævende.

Samtlige 3 sejladser har det tilfælles, at de foregår på et tidspunkt, hvor skoler, gymnasier og højere læreanstalter afholder læseferie eller eksamen. Dermed er en stor gruppe af dem, vi skal bygge videre på, nemlig gruppen af 15 til 22-årige sat udenfor.Ved en senere afvikling, ville denne store gruppe have sommerferie og flere af disse kunne måske klare transportsejladsen.

Industriferien kommer en del senere, hvilket i øvrigt også gælder for de fleste DM-sejladser. Hvad forhindrer os i en flytning?

Nattemperaturen på årets Fyn Cup nåede i år ned på 2 grader. Inden kulden fik overtaget på mine hjerneceller, fik jeg tanken: ”Gad vide, hvor mange andre glade kapsejlere, vi kunne være, hvis denne sejlads blev gennemført senere på året?” Jeg kender ikke svaret, og det er der heller ikke andre, der gør!

kapsejlads forbrugerundersøgelse
Lad os nu være lidt professionelle og gøre, hvad også erhvervslivet gør. Hjælp klubberne og igangsæt en forbrugerundersøgelse nu!

Dansk Sejlunion udgiver bladet ”SejlerBladet”. Et glimrende medie, der rammer dørmåtten hos samtlige registrerede medlemmer af Dansk Sejlunion. Bladet læses af både nuværende og gamle kapsejlere.

Jeg tillader mig at opfordre Dansk Sejlunion til i samarbejde med klubberne og eventuelt med konsulentbistand fra DIF, at udarbejde en ”kapsejlads-forbrugerundersøgelse”, så sejlklubbernes mange gode frivillige kan få en klar pejling på, hvad den enkelte tidligere- og nuværende kapsejler godt kunne tænke sig.

Det bør herefter være muligt at tilpasse sig flertallet af sejlernes ønsker, så det bliver endnu sjovere at være blandt dem, der tilmelder sig fremtidens kapsejladser.

Hilsen
Flemming Djernæs
Sønderborg Yachtclub



            <br />

<REFERENCE:5853:Svar fra Sjælland Rundt til debatten>
<LINK:2481:Sjælland Rundt til debat>




Kommentarer:


- Flemming Djernæs foreslår en kapsejlads bruger undersøgelse. Sikke dog en fremragende ide!

Især hvis man sørger for at sikre sig at sejlsportens udvikling ikke kun afgøres af de nuværende få (ældre) brugere, men at man også lytter til de unge mennesker, som er fremtidens brugere.

Ulempen er selvfølgelig at man risikerer at få noget at høre man ikke bryder sig om. Bådmagasinet spurgte f.eks. sine Internet brugere hvad vi mener om Dansk Handicap. Et meget stort flertal signalerede utilfredshed med DH, og et opfølgende spørgsmål bekræftede med et endnu større flertal at det sejlerne i stedet vil, er en fælles international måleregel (IRC).

Dansk Sejlunion har hidtil valgt at ignorere dette meget tydelige ønske fra sejlerne.

Martin E.
http://www.baadmagasinet.dk/online/content/v3/index.php?SectionID=1&ContentID=5843&Searchtext=&ListPage=1










Kapsejlads

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL

World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

OL

Øv - ingen dansk 'kvinde-bræt' ved OL

Kort nyt

Træskibenes sammenslutning inviterer til Pinsestævne

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"

★ Artikel

★ Landstrøm: Ja, jord skal med om bord

Kort nyt

Tyv satte stjålne bådmotorer til salg på nettet





Udvalgte artikler *