fbpx

26 Finnjolle sejlere diskvalificeret

Inkluder i Newsletter: Ja

Jonas Høgh-Christensen blev diskvalificeret sammen med 25 andre Finnjolle sejlere i dagens sejlads. Fotos: Per Heegaard

            Dagens første sejlads i Finnjolle-feltet vil af de fleste deltagere nok blive husket for det rekordstore antal sorte flag, som dommerne delte ud. Ikke færre end 26 sejlere ud af de i alt 54 startende blev diskvalificeret, fordi de var for tidligt over startlinjen. <br />


En af de 26 var danske Jonas Høgh-Christensen, der indtog andenpladsen, da dagen startede, og han var selv sikker på, at han ikke var over linjen. "Jeg har efterfølgende set videoen fra starten, og her kan man ikke se om jeg er over eller ej. Dommeren siger, at han ligger præcis på linjen og pejler, og så er det ord mod ord, og det er altid en umulig protest at forsøge at vinde", fortæller Jonas Høgh-Christensen

På trods af de 56 strafpoint ligger Jonas stadig nr. 2, bare to point efter Dan Slater fra New Zealand. De to har fulgtes tæt ad hele stævnet, og ikke meget ser ud til at ændre sig de næste dage.

"I morgen ser det ud til at det bliver rigtig let vind til ingen vind, så jeg tvivler lidt på om vi overhovedet får sejlet. Hvis vi kommer til at sejle, så kan jeg ikke gøre så meget andet end at sejle to gode races. Om jeg er et point eller to point efter Slater er ret ligegyldigt, når vi kommer til Medal Race, hvor pointene tæller dobbelt. Jeg skal under alle omstændigheder slå ham for at vinde, så det er ganske enkelt taktikken," slutter Jonas af.

Udvalgte Finn jolle resultater

  1. Dan Slater, NZL 9 p.
  2. Jonas Høgh-Christensen11 p.
  3. Ivan Klakovic-Gaspic, CRO 12 p.

    49er: Danskerne overvandt den lette vind
    Ikke færre end fire danske besætninger kvalificerede sig med en pragtpræstation i går blandt mellemrundens 25 bedste både. Bedste udgangspunkt havde duoen Jonas Warrer og Martin Kirketerp, der også i dag gik til opgaven fulde af optimisme.

    I dagens lette vindforhold med mange vindspring havde alle det svært, og resultaterne i de tre sejladser blev da også meget blandede for hele feltet.

    Warrer og Kirketerp laver serien 10, 10 og 6, hvilket placerer dem på andenpladsen, mens Peter og Søren Hansen er på 4. pladsen efter 5., 19. og 16 plads. At det ikke kun var de danske sejlere, der havde svingende resultater i den uforudsigelige vind, glædede træner Jan Christiansen: "Det har været noget elevatorsejlads for alle i dag, så heldigvis har det ikke haft den store konsekvens for os.

    Men det er klart, at vi skal arbejde meget mere med at kunne finde vej fra det ene lette vindpust til det andet," siger Jan Christiansen.



    Star: Fortsat fart i veteranerne
    I Star-båden fortsætter de to rutinerede sejlere, Benny Andersen og Mogens Just, med at hænge fat i toppen. Efter dagens to sejladser, der indbragte dem en 21. og 9. plads, ligger de nu placeret som nr. 6, et point fra femtepladsen og 15 point op til nr. 4. Den anden vej er der 21 point ned til nr. 10 og den sidste finaleplads. Dermed ser Andersen og Just ud til at være godt på vej søndagens finale.




    De øvrige danske sejleres resultater kan findes på stævnets officielle hjemmeside:
    http://www.kielerwoche.de/eng/sailing/startregattas_eng.htm


    2009-06-28 06:31:25 af wbhsga

    LabjX2 cxfpckxdsnkq, [url=http://qxrxqfrexezy.com/]qxrxqfrexezy[/url], [link=http://hcsdpfdwtwng.com/]hcsdpfdwtwng[/link], http://jdovjefmglvk.com/