fbpx

Team Nano Cover med i toppen


Team Nano Cover med Mikkel Palludan, Anders Michaelsen og Kristian Klausen

             Tirsdag blev der sejlet den sidste sejlads ved det tyske H-båds stævne i Kiel. <br />


Om stævnet fortæller en glad Kristian Klausen til Bådmagasinet, ”Det har været et fedt stævne. Der er blevet sejlet i alt fire sejladser og vi er blevet nummer to i det 50 båds store felt.

De første dage var sejladserne præget af den meget lette vind og det var rigtig tricky at sejle i. Tirsdag havde vi to sejladser i 4-6 m/s, hvor vi lavede en førsteplads og en tredjeplads. Vinden har været meget springende så det mindede faktisk lidt om Øresund, hvor vi jo har trænet meget”.

Resultatoversigt fra Kiel:

  1. NED 86 Peulen, Hans (1954) MENR
  2. DEN 591 Palludan, Mikkel (1984) KØS
  3. DEN 559 Stegger, Steffen (1965) HS
  4. DEN 570 Wissing, Sören (1962) BBK
  5. DEN 533 Nielsen, Morten (1956) RS
  6. GER 1667 Breuer, Uli (1966) YCR
  7. GER 1452 Bock, Andreas (1958) BYC
  8. FIN 955 Lindstrom, Jürki (1964) KPS/KSS
  9. GER 1658 Schäfer, Christian (1961) BYC
  10. DEN 565 Joergensen, Herluf (1954) Skagen
    ...

    Det næste store stævne, som Team Nano Cover skal deltage i er Tysk mesterskab i Flensborg fra 22-25. juni

    Masser af timer på vandet
    Det er første år i H-båden for de tre ihærdige fyre der tidligere har sejlet Yngling. Ind til videre klarer de sig rigtigt godt.

    Hele vinteren har besætningen trænet på Øresund. ”Allerede ved det første stævne kunne vi fornemme at de mange kolde timer i vinters havde betalt sig”, fortæller Kristian.

    Ved siden af stævnerne træner besætningen flere gange om ugen. Det er således blevet til rigtig mange timer på vandet i år. ”Men det er kun fedt for vi kan virkelig mærke at det går den rigtige vej”, fortæller Kristian videre.

    Team Nano Cover ligger nummer tre på den danske H-båds rangliste.

    VM udtagelse i Svanemøllehavnen
    Årets første stævne var VM udtagelsen på hjemmebane i Svanemøllehavnen. Her blev det til en samlet tredjeplads i det 22 båds store felt.

    NM i Vallensbæk
    Timerne på vandet blev også intensiveret da Nordisk Mesterskab i Vallensbæk nærmede sig. Der var 37 både til start og alle de nordiske lande var repræsenteret.

    Om fredagen var vinden let, mens den luftede lørdag og søndag. Det kunne vi tydeligt mærke på resultatet. Vores force er den lette luft, da vores manglende kropsvægt ikke betyder noget her. Således vandt vi en sejlads om fredagen, mens vores bedste placering under blæsevejret var en fjerdeplads.

    Når det blæser skal der virkelig kæmpes for at følge med, og vi har slet ikke samme fartoverskud som i den lette luft.

    "Placeringen ved NM blev en niendeplads. Da der var fire svenskere foran os, blev vi femte bedste dansker", fortæller Kristain videre.



            <LINK:2470:Resultatliste fra Kiel><br />


    http://www.kieler-woche.de/onlineergebnisse/erbnisslisten/H-Boot/2006-06-20_Wettfahrt_4.pdf