fbpx

Gamle mænd og deres joller

Inkluder i Newsletter: Ja

Torben Kornum satser på veteran VM i Europajollen sammen med 21 andre veteraner fra Skive Sejlklub. Foto: Søren Johnsen

            Med fire VM titler og mange års international dominans af E-klassen har Søren Johnsen for længst slået sit navn fast som den mest vindende E-jollesejler nogensinde. <br />


Den 36-årige skibonit har rakket verden rundt med sin jolle siden drengeårene og har med stor succes også været tilknyttet som coach for flere lands- og OL-hold og særligt udvalgte elitesejlere. For nylig vandt han pinsestævnet i Kiel og beviste dermed at han stadig kan være med i toppen.

Når Søren involverer sig som træner for en gruppe lokale op til et veteran VM, sker det med et glimt i øjet og med det primære formål at have det sjovt i gode venners lag.

Opstart med stor interesse
”Det hele startede en vinteraften i sejlklubben, hvor jeg sendte et stykke papir rundt med ideen om veteranprojektet. Jeg fik overvældende 21 tilkendegivelser, og allerede ugen efter var folk i gang med at opkøbe gamle joller. Det sjove var, at mange af os aldrig havde siddet i en jolle før, så det meste var nyt for os. Søren gav os en række gode råd på et info-møde, og så var vi stort set kørende”, siger Torben Kornum.

Aldersgrænsen for veteranklassen er 35 år, og på det punkt har ingen af Skive-sejlerne problemer med at kvalificere sig. Gennemsnitsalderen er nærmere de 50, og stilen er i høj grad afslappet, også når det gælder udstyret. Nogle har fundet joller i 3000 kr klassen, og andre har lånt eller lejet sig frem til en lidt dyrere model af en søn, datter eller god ven.

Faste træningsaftener for "de gamle"
De faste træningsaftener foregår med udgangspunkt i Skive Sejlklub’s nyrenoverede faciliteter, hvorfra andre klubmedlemmer ofte følger veteranernes kamp med elementerne. Jollerne står klar på vogne og rigges på få minutter. Søren Johnsen skifter mellem at sejle med i egen jolle og i sin RIB båd, hvorfra han samtidig kan pleje sin interesse for at tage maritime fotos.

”Det er sjovt at sejle ved siden af ”de gamle” og se hvor hurtigt de kan blive bedre efter blot få gode råd. Der er jo masser af trim muligheder i E-jollen, og selvom de fleste af deltagerne sejler kølbåd til daglig, er det ikke alle der som udgangspunkt ved hvilken betydning nedhal, udhal, cunningham, kick osv har på de forskellige situationer de kommer ud i.

Når jeg bruger RIB’en kan jeg samtidig tage billeder, så jeg kan vise folk bagefter hvad jeg mener med at hænge nok ud, sejle jollen fladt osv. ”, fortæller Søren Johansen.

Man lærer meget af at sejle jolle
Torben Kornum, der stadig er top 10 i den danske windsurfing elite, og også er aktiv kapsejler i sin X-362 har været med fra projektets start of fortæller, ”Der er stor forskel på at styre et surfbræt og en E-jolle, for slet ikke at tale om X-362’eren, der jo har et dejligt stort rat og en flok gaster som udfører opgaverne.

Jeg har været i baljen adskillige gange i noget så simpelt som en stagvending og en bomning, og jeg har haft mine kvaler med rorpinden, som pludselig var uden for rækkevidde når jeg var midt i en vending, sad med skødet i munden og manglede en ekstra hånd.

Sjovt nok har jeg lært meget i jollen, som jeg har kunnet bruge såvel på brættet og i sejlbåden. Jollen er jo følsom for selv det mindste trim, så man får hurtig afregning. I forhold til surfbrættet er der herligt lang tid i E-jollen til at tage beslutninger og skabe overblik over banen osv, og det betyder at der også taktisk set er masser af nyttig viden at hente i E-jollen.”


Der er indføt ugentlig træningsaften, hvor veteranerne trænes af Søren Johnsen.

            <br />




            <LINK:2451:http://www.europeclass.dk/><br />

<LINK:2452:http://www.sorenjohnsen.dk/>



- Godt initiativ at få flere voksne jollesejlere på vandet.

Men fordi man er 40 år og sejler jolle er man IKKE gammel, middelaldrende eller veteran!!!

Tværtimod er det fleste topsejlere i mange internationale jolleklasser i den alder, eksempelvis OK, 505, 18 footer, Fireball, Snipe, FD osv.

Nu er E-jollen en juniorklasse og derfor kan en 40 årig E-jolle sejler virke som et særsyn, men godt initiativ, og så skulle jeg hilse at sige at i er velkommen til at prøve en rigtig \"voksenjolle\" hvis I skulle få lyst en dag.

Tom Bøjland
505-sejlerhttp://www.europeclass.dk/
http://www.sorenjohnsen.dk/










★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf





Udvalgte artikler *