fbpx

Spænding til det sidste i Drage-EM

Inkluder i Newsletter: Ja

Drage-EM ud for Cowes sejles i let mellemluft og stærkt løbende tidevand.

            Alt kan ske i sidste sejlads om Dragernes europa-mesterskab i farvandet mellem Cowes på Isle of Wigh og Southhampton. Lars Hendriksen, Will Willett og Martin Leifeldt i Clairvoyant fører med 6,7 point ned til landsmanden Bo Selko i BB King, der igen kun har et point ned til russeren Maksim Semerkanov. <br />


Så alle tre har chance for at blive Europamester i dagens sejlads, der forsøges startet kl. 11 – dansk tid.

I den skiftende let-mellem luft og den stærke tidevandsstrøm blev Lars Hendriksen henholdsvis nummer 10 og 19 i gårsdagens to sejladser. Bo Selko lavede samtidig en 1. plads og en 16. Russeren blev omvendt nummer 13 og nummer 1.

Dermed har de tre førende både lagt afstand til resten af feltet, hvor danskeren Valdemar Bandolowski ligger fire med 64 point 12 point efter russeren efter en 20. og en 5.

En fjerde dansker Frank Berg røg med en 37. og en 8. plads i går ned på en samlet 8. plads med i alt 76 point efter fratrækning af den dårligste sejlads.

Hvis Lars Hendriksen beholder sin føring, vil det være 2. gang han bliver europamester i Drage. Første gang var i 1990 på Tunersee i Schweiz.

Inden sidste sejlads, som efter planen blev startet kl. 11 ser pointene således ud.

1 L. Hendriksen, DK 45
2 B. Selko DK 51,7
3 M. Semerkanov Rus 52,7
4 V. Bandolowski DK 64
5 T. Muller Ger 70
6 J. E. WILLIAMS Eng 72
7 S. BRIEN Irl 75
8 F. Berg DK 76

Den tidligere Europa- og verdensmester Poul Richard Høj Jensen, der sejler i en engesk båd ligger nummer 11 med 91,7 point.