fbpx

Retro Cup for Laser-folket i Espergærde

Inkluder i Newsletter: Ja

43-årige Christian Gunni sejlede oprindelig fra Skovshoved Sejlklub og var en af de helt hårde Laser-drenge i 80'erne. Foto: Troels Lykke

            Tidligere jollesejlere der kommer til Espergærde for at prøve kræfter skal håbe på det ikke blæser for meget. Laserjollen er nemlig yderst krævende - især hvis man vil vinde.<br />


Den tidligere topsejler i Laserjolle, Sussie Malling Svenningsen fra Espergærde Sejlklub, er stævneleder. Hun håber at flere af de ældre topnavne fra 70'erne og 80'erne gør et comeback.

Især Svend Carlsen, Peter Vilby, Christian Gunni, Lars Kiær, Lasse Hjortnæs, Anders og Stefan Myralf og Søren Olsen er forventningerne høje til.

Også America's Cup-sejleren, den tidligere VM-sølvvinder i Laser, Michael Hestbæk, står meget højt på ønskelisten, fortæller Sussie til Bådmagasinet.

Ib Ussing-Andersen kommer måske
North-ejerne Ib Ussing-Andersen og Jens Christensen, samt den fornemme ISAF-eventmand Kim Andersen håber man på møder op i Espergærde.

Allerede nu træner de tre sejlere ud for Rungsted. Ib Ussing-Andersen har endda et helt nyt sejl på en dog ældre båd, har han fortalt os under matchrace-VM for kvinder.

30 deltagere i stævnet er et ønskeantal for Sussie, siger hun.

"Men vi ønsker at se så mange Lasersejlere på vandet som overhoved muligt. Stævnet henvender sig derfor både til nuværende sejlere, Radial-sejlerne, OL-sejlerne, og til sejlere som tidligere har mærket gnisten ved Lasersejlads.

Vi lægger stor vægt på det sociale og vil bruge både fredag og lørdag aften til socialt samvær og få frisket op på alle de gamle historier og et par nye," siger den kvindelige stævneleder, der er kendt for at være godt festlig, ifølge min kollega Lars Kiær.

Der tilstræbes gennemført syv sejladser med første start lørdag den 17. juni kl. 12. Søndag den 18. juni vil der ikke blive startet efter kl. 15.


Formanden for Espergærde Sejlklub, Kim Munch Lendal, forventes på startlinien i retro-feltet. "Vi har flere aktive Laser-sejlere heroppe," siger formanden. Foto: Troels Lykke

            <br />

To fester under stævnet
Fredag aften afholdes uformelt "check in" gardenparty hos Sussie Malling Svenningsen, Strandvangsvej 1B, Espergærde. Lørdag aften er der fælles festmiddag i sejlklubben.

Ideen med stævnet er samtidig at give Laserklassen yderligere bredde og fornyet kraft.

"Vi opfordrer derfor alle, der synes om ideen til at anbefale stævnet over andre, samt lade en bemærkning falde, hvis man falder over en Laser, som kunne have godt af at blive luftet på vandet," siger Sussie.

Stævnet er sponsoret af Danske Bank, Helsingør og Herslev Bryghus.

Tilmelding sker på e-mail til Sussie Malling Svenningsen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


Christian Gunni sejlede Wibroe Cup i Pinsen og vandt sidste sejlads. Nu har han købt en ny Laserjolle og vil satse på Masters-VM, siger han til Bådmagasinet. Foto: Per Heegaard

            <br />

Danmarks bedste Laser-sejler for tiden, Anders Nyholm, er velkommen i stævnet. Vi har købt præmier til de ældre sejlere hvis de taber, siger stævneleder Sussie Malling Svenningsen og griner. Foto: Per Heegaard

            <br />















Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen





Udvalgte artikler *