fbpx

Kanonsalut fra Valdemars Slot

Inkluder i Newsletter: Ja

Kutteren Runa fra 1914 er museets Flagskib

            <br />

Det er nu 10 år siden Museet for Lystsejlads blev indviet den 2. juni på Valdemars Slot under behørig opmærksomhed, da Regentparret om bord i "Dannebrog" - ankom til Valdemars Slot for at indvie museet.

Prins Henrik, der siden har været museets protektor, udtrykker i forbindelse med jubilæet sin store anerkendelse for museet og dets arbejde i løbet af de 10 første år, hvor Danmarks Museum for Lystsejlads - båret af en gruppe ildsjæle, virksomheder, fonde og privatpersoner – har udviklet sig til i dag at være Danmarks landsdækkende museum for lystsejladsens historie.

Prins Henrik fremhæver at museets samling afspejler den betydning rolle, som lystsejlads har spillet i Danmark, og den betydningsfulde rolle Danmark har spillet i international lystsejlads.

I museets udstillingsområde på Valdemars Slot fremvises et bredt spekter af fartøjer repræsenterende dansk lystsejlads og kapsejlads - joller, kajakker, kaproningsbåde, isbåde samt sejl- og motorbåde, marinemotorer og et stort udvalg af genstande, billeder, bøger og anden historisk litteratur, film, hel- og halvmodeller, plancher, signal- og klubflag og meget mere. Mange af Danmarks mest vindende og internationalt kendte kapsejladsbåde er udstillet på museet. Danmarks museum for Lystsejlads har allerede i løbet af sine første 10 leveår dannet skole for lignende initiativer i andre lande.

Danmarks Museum for Lystsejlads klarer sig selv økonomisk. Museet får ingen offentlig støtte, men søger sine midler til drift, anskaffelser og restaureringsopgaver i fonde, hos virksomheder og fra private.


Valdemars Slot på Tåsinge har i 10 år været ramme omkring sejlsportens eget museum.

            <br />

Sidste sæson besøgte 13.089 gæster museet - og i indeværende sæson forventes tallet at stige til godt 15.000 besøgende.

Museet støttes af venskabsforeningen Foreningen Danmarks Museum for Lystsejlads, der er landsdækkende og tæller godt 500 medlemmer, hvoraf også en del er bosat i udlandet. Kontingenter og bidrag fra de mange sejlklubber, virksomheder og privatpersoner er således af afgørende betydning for museets virke.

<LINK:2410:Læs mere om museet>http://www.lystsejlads.dk/