fbpx

Bådmagasinets konkurrencebåd i top 10

Inkluder i Newsletter: Ja

Efter en skudstart ved lu mærke (yderst til højre) blev vi "spulet" gennem Lillebælt hvor 2-3 knobs medstrøm blev nydt i fulde drag. Foto:Michael Rasmussen

            Den franske jeanneaubåd tog 9. plads overalt. Her en beretning fra turen på lidt mere end et døgn. Vinder overalt i DH-tiden 20.44.56 blev X-43 Stony V med skipper S. Toftebjerg fra Næstved Sejlklub.<br />


Det var et forrygende første ”ben” i frisk luft fra Bogense, hvor vi allerede efter godt to timer sejlede ud af Lillebælt. Her lagde vi grunden til en top ti placering for Jeanneau Sun Fast 32i.

Båden fuldførte Fyn Cup i 25 timer og 46 minutter, hvilket rakte til en placering som nummer ni overalt efter DH-mål i præmietiden 21.14.57 - kun 30 minutter fra en overaltvinder tid.

De to vindere fra Bådmagasinets konkurrence, Søren Hansen Aalborg og Stig Munchausen Fredensborg, samt wildcard-gasten Michael Fetterlein, havde alle en stor oplevelse om bord på Jeanneauen. Skipper var den rutinerede Mads Christensen fra North Sails, som efter vor opfattelse, sejlede stort set fejlfrit.

I al beskedenhed… var det kun få uheld på krydset hjem fra Storbæltsbroen, der var årsagen til den samlede overaltsejr glippede.


Vores kolleger om bord på Shipcenter.dk havde en svær tur op gennem feltet. De fik ikke de samme strømfordele, og måtte tage til takke med en plads overalt som nummer 162. Foto: Michael Rasmussen

            <br />


Ved meldepunktet Helnæs ved Sydfyn var vi første båd fredag eftermiddag, og det var kun ganske få både, heriblandt Signal - H2O, der havde passeret os, da vi nåede Svendborgssund, hvor vi kom igennem før strømmen vendte. Vi passerede meldepunktet i Svendborgssund ved 22-tiden.

Herfra gjaldt det nordpå efter Thurø Rev, hvor vi lige kunne holde Storebæltsbroen oppe. Efter broen, som blev passeret lige før kl. 04.00 ventede et langt kryds – hele vejen ”hjem”. Vi var en noget træt besætning, der krydsede mållinien kl. 13.15 lørdag middag i Bogense.

Men det er noget nemmere at komme over, når vi kan se tilbage på en forrygende tur, stemningen og forplejningen, som Lars Kiær stod for, var i top (men vi gider dog nok ikke spise sandwich de næste par dage).


Det to vindere af vores konkurrence. Til venstre Stig Munchausen og Søren Hansen, med wildcard-gasten Michael Fetterlein i midten. Foto Per Heegaard

            <br />


Båden var velfungerende trods sine ”kun” 32 fod. Den levede fuldt op til sit navn Sun Fast. Vi mødte således flere af de større både, som var på vej op gennem feltet. De undrede sig noget over hvad vi lavede dér – men sjovt nok var det os der kunne stille Dem spørgsmålet! – For skulle eller burde de ikke have passeret os noget før?



http://www.bogense-sejlklub.dk/cfc/billeder.htm