fbpx

OL-sejlernes ny tøjsponsor er GUL

Inkluder i Newsletter: Ja

Hansen-brødrene i sejlertøj fra GUL. Klik på billedet. Foto: Per Heegaard

            Sejlerlandsholdet kommer med det nye tøjsponsorat til at blive rigtig godt klædt på, når de i de kommende år skal kæmpe sig frem mod de Olympiske Lege i Beijing, lyder det i en pressemeddelelse fra Dansk Sejlunion. <br />


Den nye aftale er endnu en milepæl for Sejlerlandsholdet på vejen med gode, internationale resultater. Det er nemlig det største tøjsponsorat, holdet nogensinde har indgået.

Sejlunionens Elitechef, Michael Staal:
"Vi er meget glade for og stolte over den gode aftale, vi har indgået med GUL, der udmærker sig ved at have en nærmest komplet linie af teknisk sejlertøj, som landsholdssejlerne har brug for under de meget varierede forhold, de skal konkurrere under. Derudover har GUL en spændende landtøjskollektion, så sejlerne kan blive mere sprælsk og ungdommeligt klædt på. GUL's samlede kollektion passer godt ind både i tiden og for sejlerne."

GUL er stolte over samarbejde
Lars Kiil fra GUL Danmark ser også frem til det kommende samarbejde:

"Vi er meget stolte over, at Sejlunionen har valgt GUL som materialesponsor for Sejlerlandsholdet. Specielt er vi stolte af, at det var GUL's tekniske kvaliteter, som sejlerne pegede på, som det afgørende for deres valg. Vi ser derfor frem til et langt og rigt samarbejde til fordel for begge parter."

Aftalen indebærer også et fremtidigt samarbejde om videreudvikling af GUL's kollektion. Sejlerne skal løbende samle input om produkterne for GUL. Lars Kiil forkarer:

"Vi mener selv, at vi har nogle produkter, som skal kunne bruges i selv de mest ekstreme situationer, som international kapsejlads på OL-niveau er. Med de mange værdifulde informationer, som vi kommer til at få fra landsholdssejlerne, kan vi fortsætte den rivende udvikling GUL er inde i."

Lars Kiil: Vi mener det seriøst
Tøjsponsoratet løber i første omgang til 31. december 2009, og det er der en helt speciel grund til.

"Vi har med vilje valgt at lave en aftale, der løber til året efter OL i Beijing. På den måde vil vi nemlig signalere, at vi mener dette sponsorat seriøst, og vi satser på et længerevarende samarbejde. Samtidig bidrager GUL til at skabe kontinuitet omkring Sejlerlandsholdet, så ikke alle kontrakter og sponsorater skal genforhandles dagen efter OL," forklarer Lars Kiil.

Udover sejlerne på Sejlerlandsholdet vil også Ungdomslandsholdet få glæde af den ny sponsoraftale.

Fakta om GUL

  • GUL blev stiftet i 1967, da en ung entusiastisk, engelsk surfer, Dennis Cross, savnede varmere beklædning, så sejl- og surfsæsonen kunne forlænges.
  • GUL er et engelskejet tøjfirma, der har specialiseret sig i teknisk sejlertøj og 'land-kollektioner' til unge sejlere.
  • Udover det danske olympiske Sejlerlandshold sponserer GUL også det engelske landshold.
  • Man kan læse mere om firmaet på


    Det britiske OL-landshold vælger også GUL. Så må det være god kvalitet.

            <br />


    www.gul.com





Seneste nyheder





Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"

★ Artikel

★ Landstrøm: Ja, jord skal med om bord

Kort nyt

Tyv satte stjålne bådmotorer til salg på nettet

Kort nyt

De er der ikke endnu – men når de kommer...

Kort nyt

Flot donation øger sikkerheden i Roskilde

Kort nyt

Tun-feber i Helsingør – billetterne er revet væk

Kapsejlads

Anne-Marie Rindom skadet - misser Hyéres!





Udvalgte artikler *